Paradise Hotel20. juli 2020

Sarah Tiedt på hospitalet: Lagt ned af smerter

"Paradise Hotel"-baben skulle have haft en festlig dag med sine veninder, men endte i stedet på hospitalet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bilen var ellers pakket og klar, og Sarah Tiedt skulle køre fra Aarhus til København, hvor hun i weekenden skulle fejre sin gode venindes polterabend.

Men hun nåede aldrig frem til festen. Den 25-årige realitybabe fik det på vejen dårligt, og til en række billeder af sig selv liggende i en hospitalsseng forklarer hun nu, hvad der er sket.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg når fra Aarhus og til Odense. Her begynder jeg at få nogle voldsomme mavesmerter... Jeg tænker egentlig: "Nå, det nok bare en underlig sult", da jeg bare har spist hytteost til morgenmad. Jeg når så at blive mere og mere svimmel, jo længere ned jeg kommer igennem Odense. Her bliver alt fuldstændig sløret for mig, min krop ryster, og jeg kan mildest talt slet ikke fokusere, fortæller Tiedt om den skræmmende oplevelse.

Ildebefindet bliver så slemt, at hun inden Storebælt må holde ind på en tankstation, hvor hun ligger i to timer i håb om, at hun får det bedre. Det sker dog ikke.

- Måtte indse, jeg måtte gå glip af og fejre min elskede pige, som jeg også skal være brudepige for! Dette knuste mit hjerte, at jeg ikke kunne være der til at fejre en af de vigtigste og sjoveste dage/aftner med sine tætteste veninder, lyder det fra den ærgerlige realitybabe.

Sarah Tiedt forsøger nu at komme hjem igen, men hun får det så dårligt, at kæresten Türker må hente hende - og han er da også med på de selfies, som hun har taget fra hospitalssengen.

- Aldrig har jeg lidt af så ubehagelige smerter i så mange timer i min bil. Og aldrig har jeg været så taknemmelig for en kæreste som dig, skriver hun til sidst på sin Instagram, hvor hun afslører, at det var en maveinfektion og lavt blodtryk, der gjorde, at hun fik det så dårligt.

Sponsoreret indhold