Paradise Hotel16. januar 2024

Rosa ude af "Paradise Hotel": Sender stikpille til ekskæresten

Det var blandt andet hendes nu ekskæreste, Lucas Buchardt, der ønskede at ofre Rosa. Til SE og HØR kalder hun ham en medløber
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hverken Rosa eller de andre paradisoer kunne holde tårerne tilbage.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Lucas Buchardt efter Rosas anklager: Aldrig haft dårlig samvittighed

”Paradise Hotel”-finalen er lige om hjørnet, og deltagerne bliver nu med lynets hast sendt hjem fra de luksuriøse omgivelser i Mexico.

En af dem, der således må forlade hotellet, er Rosa Hatting:

– Jeg vidste det sgu lidt godt til allersidst – jeg havde jo været der i ret lang tid, og jeg kunne bare mærke, at det ikke føltes rigtigt, fortæller Rosa, der således ikke just var overrasket over at skulle forlade hotellet, til SE og HØR.

I en duel mod Patrick Holsøe skulle Rosa forsøge at overbevise sine paradisekollegaer om at blive på hotellet i Mexico. Men en efter en bekendte de kulør og ønskede hende ude.

Også hendes ”Paradise Hotel”-flirt, Lucas, ville ofre hende til fordel for Patrick:

– Jeg tænker bare, han er en medløber – jeg kunne godt forestille mig, at det var af taktiske årsager, fordi de andre gerne ville have mig ud. Så ville han pludselig også gerne.

Rosa Hatting måtte forlade "Paradise Hotel" lige inden finaleugen.
Rosa Hatting måtte forlade "Paradise Hotel" lige inden finaleugen.
 Foto: Viaplay Group

Til at begynde med blev Rosa skuffet. Og det er da også netop skuffelsen, der i dagens afsnit får hende til at udtale, at Lucas intet betyder for hende - selv om hun i virkeligheden ikke mener det.

Det er heller ikke, fordi Lucas efterfølgende skulle gøre noget særligt for at vinde Rosas hjerte - og efter hjemkomsten til Danmark for en kort bemærkning blev hendes kæreste:

– Jeg vidste jo, det var et spil det hele, lyder det fra Rosa.

Ensom i Mexico

Selv om Rosa godt kunne finde på at takke ja til endnu en omgang ”Paradise Hotel”, så er det altså ikke, fordi alt ligefrem var lutter lykke i Mexico.

Hun havde det nemlig mere end blot en anelse hårdt, mens hun var af sted:

– Jeg følte mig meget udenfor, indtil f.eks. Niller kom tilbage, fortæller Rosa, der tydeligt har et helt særligt bånd til Niels ”Niller” Laigaard.

– Det er jo lige så meget et sociale spil, som det er et fysisk spil, hvor man skal tænke over, hvem der skal ud. Det er meget hårdere at være i end at se mig i. Alt kan ændre sig på et øjeblik.

– Jeg har ikke kunne slappe af, så jeg synes, det er sindssygt, at jeg kom så langt.

Se videoen med Rosa Hattings exit i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold