Paradise Hotel25. maj 2022

"Paradise"-Zilas åbner op om sin seksualitet: En omvandrende reklamesøjle

I andet afsnit af det nye “Paradise” skal de nyudklækkede paradisoer speeddate
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der bliver i den grad talt om seksualitet, da de nye "Paradise"-deltagere er på speeddate.
 Video: Viaplay

Inkarnerede realityelskere har stensikkert ventet i spænding på den nye version af “Paradise” og naturligvis møde denne sæsons cast.

Men det er ikke kun seerne, der skal lære de nye personligheder at kende. De nye paradisoer, der er tjekket ind på resortet i Mexico, skal således tættere ind på livet af deres nye bofæller.

Og hvilken bedre metode end en god, gammeldags omgang speeddating?

I går fik deltagerne et chok, da de ankom til den nye lokation i Mexico og lynhurtigt opdagede, at nye regler i forbindelse med den ugentlige partnerceremoni samt kønsneutralitet var på tapetet.

Og nu skal paradisoerne til at lære hinanden en smule bedre at kende.

For Damien og Zilas falder snakken hurtigt på seksualitet:

Artiklen fortsætter under billedet …

"Paradise"-Zilas sætter ord på sin seksualitet under en speedate med Damien
De to nyudklækkede realitypersonligheder sætter ord på deres seksualitet under "Paradise"-speeddaten.
 Foto: NENT Group

– Jeg er homoseksuel, lyder det fra Zilas, da den nye paradisekollega spørger til, hvad han “hælder til i forhold til fyre eller piger”.

Og det var da egentlig også netop det svar, som Damien havde forventet.

– Jeg synes ikke, det gør noget, at du formoder min seksualitet. Jeg er en omvandrende reklamesøjle for homoseksualitet, forklarer Zilas under speeddaten.

Snakken om seksualitet fortsætter. Og selv om Damien ofte selv oplever, at folk stempler ham som homoseksuel, så er det altså ikke tilfældet, forklarer han.

Han mener dog, at forklaringen kan ligge i, at han “ikke er lige så meget mand som alle andre mænd”.

Desværre for Zilas er Damiens proklaring om ikke at være homoseksuel ikke ligefrem til en jubelscene. Han lægger nemlig ikke skjul på, at han i virkeligheden har et godt øje til netop Damien.

Se videoen, hvor Zilas og Damien sætter ord på deres seksualitet, øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af “Paradise” på Viaplay fra klokken 16.

Sponsoreret indhold