Paradise Hotel 18. februar 2010

Paradise-Nick: Kæreste med tvillinge-Mia

Den tidligere vinder af ”Paradise Hotel” er efter hjemkomsten til Danmark faldet for den blot 20-årige deltager Mia Hvidt
Nick og Mia er stadig nyforelsket
Nick og Mia er stadig nyforelsket
Foto: Peter Grosen

Som single var Nick Zitouni, 27, en af de mest eftertragtede paradiso-ungkarle fra det populære realityshow. Men det er slut nu.

Godt nok blev han smidt ud af "Paradise Hotel" efter bare få dage i denne ombæring, men hjemme i Danmark faldt han for tvillingen Mia Hvidt fra Århus, som stadig er med i den igangværende sæson 6.

- Jeg nåede slet ikke at være på hotellet samtidig med Mia, men jeg mødte hende til en julefrokost, jeg holdt for alle deltagerne i slutningen af december, fortæller en forelsket Nick.



- Jeg gik benhårdt efter hende og holdt mig i nærheden af hende hele aftenen. Heldigvis lykkedes det, griner han.

Mia skal lige vende sig til den store opmærksomhed. Især fra de andre deltagere, som har travlt med at fortælle hende ting om hendes nye kæreste.

- Der er nærmest gået "Paradise Hotel" i den herhjemme. Der er en masse fnidder, bagtalelser og historier, der kører. Det er lidt irriterende. Der kommer hele tiden folk hen og vil fortælle mig ting om Nick, men jeg lukker bare af. Jeg stoler på ham, siger Mia, som stadig bor i Århus mens Nick residerer i en lejlighed på Jagtvej i København.


Sponsoreret indhold