Paradise Hotel22. juni 2017

Babylykke: "Paradise"-Melissa har født

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager er nu mor til to
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-63808.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Melissa Nielsen har født sit andet barn.

Lille Mynte Sofia kom til verden i mandags, det skriver Realityportalen.dk.

– Fødslen gik rigtig godt, det var virkelig en god oplevelse på denne her måde i forhold til sidst, fortæller Melissa til Realityportalen.dk.

Melissas første barn, Mason, har hun sammen med den tidligere "For lækker til love"-deltager Mikkel Serwin, som hun var sammen med indtil august 2015.

Men denne gang har hun valgt at bruge en donor for at få et barn. Det har hun gjort, da hun ikke vil risikere, at endnu et barn skal blive skilsmissebarn.

- Jeg valgte at bruge en klinik denne her gang, fordi jeg ikke ønskede, at et barn mere skulle opleve at være skilsmissebarn. Jeg kan jo desværre ikke spå om fremtiden, men ville ikke turde tage chancen med en, som jeg kun havde kendt lidt. Donoren er ukendt. Det er der altid nogle, der mener er et egoistisk valg, har Melissa fortalt til SE og HØR.

2-årige Mason mødte sin nye lillesøster samme dag, som hun kom til verden.

– Han er en rigtig sød og kærlig bror mod hende. Han kom allerede samme dag, som hun blev født, og så hende med deres bedste, fortæller Melissa til Realityportalen.dk.

Melissa har lagt et billede på sin private Instagram-profil, hvor man kan se den lille ny. For at se billede skal man følge Melissa på det sociale medie.

Se flere billeder af Melissa Nielsen i galleriet herunder

Melissa Gaviria Nielsen venter nummer to med donor

Sponsoreret indhold