Paradise Hotel7. maj 2021

"Paradise"-Jasmin efter skænderi med Monique: Hun sender modbydelige beskeder

Der er sjældent sparet på dramaet, når ”Paradise Hotel” er i luften. Det kan Jasmin og Monique fra realityprogrammet stensikkert nikke genkendende til.
https://imgix.seoghoer.dk/jasmin_2.jpg
 (Foto: Nent Group / Janus Nielsen)

Og det er da nok også kun de færreste ”Paradise”-fans, der har kunne undgå at bemærke, at netop Jasmin og Monique i adskillige afsnit har diskuteret heftigt på det luksuriøse hotel.

Men konflikten er på sin vis fortsat hjemme i Danmark:

- Jeg har det megagodt med stort set alle fra hotellet. Men Monique er en af dem, jeg ikke taler særlig meget med, fortæller Jasmin til SE og HØR og uddyber, hvordan forholdet mellem de to er i dag:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/startcast_-_paradise.jpg
 (Foto: NENT Group)

Både Jasmin og Monique var en del af startcastet, da den 17. sæsn af "Paradise Hotel" for få uger havde premere. Foto: NENT Group

Modbydelige beskeder

- Jeg kan forstå, at Monique har set sig sur på mig, efter vi er kommet hjem, og jeg har set nogle beskeder, hvor hun bare sviner mig til, lyder det fra Jasmin, der desuden er overrasket over, at konflikten stadig er på plakaten efter hjemkomsten:

- Jeg troede, vi alle sammen havde aftalt, at hvad der sker på det hotel, bliver på det hotel.

- Jeg får faktisk tilsendt nogle beskeder, hvor Monique bare sviner mig til. Og det kommer jo lidt bag på mig, og så kan jeg bare mærke, at det har gjort, at jeg har fået nok.

- Jeg har ikke gjort noget for at starte en konflikt med Monique. Det kan godt være, jeg selv har været med til at køre situationen ud, men jeg har ikke gjort noget for at opstarte en konflikt med vilje. Og at jeg så kommer hjem og får sådan nogle beskeder tilsendt, hvor hun bare sidder og sviner mig til og er så personlig – der synes jeg bare, min grænse går. Så jeg snakker ikke med Monique, slår Jasmin fast.

Jasmin har ikke lyst til at gå i detaljer om, hvad der helt konkret er blevet skrevet. Men hun understreger, at beskederne er ”modbydelige”.

Bliver aldrig enige

Monique, som selvsagt er den anden halvdel af konflikten, har imidlertid en lidt anden opfattelse af hele miseren.

Hun medgiver dog, at Jasmin har fået tilsendt nogle beskeder. Og hun forklarer, at en veninde netop i en række beskeder kommenterede på Jasmins opførsel, da sæson 17 af ”Paradise Hotel” for få uger siden havde premiere.

Monique understreger, at hun i beskederne til veninden blot refererede til Jasmins opførsel på hotellet – men ikke Jasmin som person:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/monique_2_0.jpg
 (Foto: NENT Group)

Monique måtte forlade hotellet som den treje paradiso denne sæson. Foto: NENT Group

- Jeg har hele tiden holdt Jasmin på afstand. Jeg har accepteret hende, og vi har sagtens kunne være i samme rum. Men efter jeg har set, hvad hun har sagt om mig bag min ryg (på ”Paradise Hotel”, red.), så har jeg mistet al respekt for hende, forklarer Monique til SE og HØR.

Det er tydeligt, at de to ikke ligefrem er hjerteveninder. Noget, Monique i den grad også lægger vægt på, da hun fortæller, at hun og Jasmin efterfølgende har forsøgt at tale om hele miseren med beskederne:

- Det er lidt samme princip som på hotellet. Jasmin og jeg kan bare ikke kommunikere. Hun forstår ikke mig, og jeg forstår ikke hende.

De to ”Paradise”-fjender er til gengæld enige om, at de ikke har noget dårligt at sige om hinanden og ikke har behov for at skabe yderligere konflikt.

Sponsoreret indhold