Paradise Hotel3. marts 2009

”Paradise Hotel”: Trekantdrama

Bailey, som tirsdag aften kunne byde sin frygtede ekskæreste velkommen på hotellet, er ved at få sig endnu en ubehagelig overraskelse
Nu har Bailey hele to kvindelige bekendtskaber om sig på "Paradise Hotel" - og de er ikke ligefrem henrykte for hinanden
Nu har Bailey hele to kvindelige bekendtskaber om sig på "Paradise Hotel" - og de er ikke ligefrem henrykte for hinanden
 Foto: TV3

Rædslen stod malet i ansigtet på hotellets forholdsvis nye gæst, Bailey, da hans ekskæreste Annika mandag aften tjekkede ind på hotellet. Gensynet var langtfra glædeligt for nogle af parternes side, og som om det ikke skulle være nok, at de to ekskærester skulle opholde sig på samme hotel, skulle de også dele seng.

For at kaste yderligere brænde på bålet mellem Annika og Bailey, som i forvejen har en del uafklarede problemer i baggagen, bliver de to sendt på romantisk date i aftenens afsnit.

Selv om Annika glæder sig til at komme på daten med Bailey og håber på, at de to kan få snakket ud, så når den knap nok at begynde, før den får en brat ende.

Der er nemlig et slags tredje hjul med på daten i form af Cecilie, som både Bailey og Annika kender særdeles godt. Mens de var kærester, havde Bailey nemlig et forhold til Cecilie, så Annika er ikke lutter begejstret, da hendes gamle rivalinde overtager daten med Bailey og sender blondinen tilbage til hotellet.

Gå ikke glip af trekantdramaet, som udspiller sig i aften kl. 22.00 på TV3.

Sponsoreret indhold