Paradise Hotel14. april 2021

”Paradise Hotel”-Sinan efter pludseligt partnerbytte: - Var bange for jeg havde sat mig selv i fare

Det var ikke nogen nem beslutning for den 20-årige Sinan, da han i aftenens afsnit af ”Paradise Hotel” stod overfor at vælge sin bror eller partner Monique
https://imgix.seoghoer.dk/sinan_2.jpg
 Foto: Nent Group/Janus Nielsen

Knap et døgn inde i spillet stod den 29-årige Sinan allerede overfor sin første svære beslutning, da han i aftenens afsnit af ”Paradise Hotel” pludselig stod overfor en velkendt person hjemmefra.

Hans bror Aykut tjekkede nemlig ind og gav ham et ultimatum: vælg mig eller din partner.

- Jeg vidste allerede med det samme, da han kom ind, at der skulle ske noget med mig derinde, måske jeg skulle ryge ud, eller vi skulle i konkurrence med hinanden, fortæller Sinan i dag til SE og HØR om sine første tanker, efter han ser Aykut på hotellet.

Det lader da også til, at da han bliver stillet overfor brorens ultimatum, at der grubles en del over beslutningen.

Ikke så svært endda

Men det var faktisk relativt nemt for modellen at sige farvel til, hvad der ellers så ud til at være den perfekte partner, for at hjælpe sin bror:

- Jeg vælger at tage den beslutning, fordi jeg føler, at alle skal have en god og fair chance. Monique var allerede godt kørende, hun snakkede super godt med alle, og min bror, jeg kender ham jo, han er så akavet, og han kan ikke rigtig snakke så godt med mennesker, så jeg ville gerne hjælpe ham og byde ham velkommen ved at give ham en chance.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/monique_og_aykut.jpg
 Foto: Nent Group/Janus Nielsen

Sinan skulle vælge mellem sin partner Monique og sin bror Aykut. Foto: NENT Group/Janus Nielsen

På hotellet er det dog ikke alle, der helt kan sætte sig ind i Sinans beslutning. Især Monique giver udtryk for sin vrede.

- Monique sagde, at jeg ikke skulle gøre det, men jeg fortalte hende, at jeg virkelig syntes, alle skulle have en fair chance, men hun blev vred, da jeg tog beslutningen. Jeg havde da også bagefter følelsen af, at jeg fortrød, at jeg skiftede hende ud.

Den pludselige vrede fra hans tidligere partner Monique fik også tankerne til at køre på overtid.

- Jeg var nok bange for, at jeg havde sat mig selv i fare, altså jeg frygtede, at de andre ville tro, at vi som brødre ville spille sammen. Men jeg gjorde det jo bare for at have ham en chance, jeg ønskede ikke at spille sammen med ham.

Trods Moniques tydelige vrede, da hun nu står uden en partner og overfor en overnatning på solo, så står Sinan i dag stadig ved sin beslutning om at vælge sin familie fremfor sin partner.

Sponsoreret indhold