Paradise Hotel9. april 2011

Paradise Hotel: Simon sigtet for vold

Kan ikke selv huske så meget dagen derpå
Simons bytur i Fredericia endte med en sigtelse for vold
Simons bytur i Fredericia endte med en sigtelse for vold
 Foto: Thomas Laursen

Natten til torsdag gik det fuldstændig galt for 20-årige Simon, der under årets Paradise Hotel blev kendt som homo-haderen.

Han havde været til et Paradise-arrangement i Middelfart, hvorfra han sammen med sin lillebror og 2 kammerater tog en taxa til Fredericia, hvor kvartetten ville i byen.

Men Simon og hans festvenner følte sig ikke velkomne på byens Diskotek One - blandt andet blev Simons lillebror asket i ansigtet af en anden gæsts cigaret.

Læs også: Simon fortryder sin deltagelse

Det var den gæst, som blev offer for flere knytnæveslag i ansigtet fra Simons side, ifølge Sydøstjyllands Politi.

- Jeg var ret fuld. Ellers vil jeg ikke sige så meget. Jeg har også lidt svært ved at huske det. Jeg er lige vågnet, forklarer en brødebetynget Simon til Ekstra Bladet, der ringer ham op fredag aften ved halv 8-tiden.

Alligevel fortæller Paradisoen, at der var tale om et masseslagsmål mellem 20 unge mænd - han forstår slet ikke, hvorfor kun han er blevet sigtet for vold.

Se også: Web-TV: Simon er helt glat

- Og vi var kun 2 - mig og min ene kammerat - der blev sat i detentionen, forklarer Simon i avisens, der dog også har talt med en bartender på diskoteket, som overhovedet ikke er enig med realitydeltagerens udlægning.

- De var maks. 5 fyre i slagsmålet, og jeg er 100 procent sikker på, at det har været selvforskyldt. De spillede utrolig smarte og troede, de skulle stå og flirte sig til gratis flasker i baren ved mig. Hvem tror de, de er? spørger bartenderen på Diskotek One.

Selv er Simon ikke stolt over, at være blevet anholdt kl. 3.40 om morgenen i Fredericia.

- Det var aldrig min hensigt at lave ballade, siger han således til B.T.

Sponsoreret indhold