Paradise Hotel4. marts 2009

”Paradise Hotel”: Så er der sex

I denne uge kommer der for alvor lir i luften på hotellet i Mexico, når to af deltagerne går til den under lagnerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/paradise-hotel-2009/ph5sexiparadise2-jpg.jpg

De fleste af deltagerne har nu været på hotellet i knap 5 TV- uger - det vil sige helt præcist viser programmet i aften deres 15. dag i Mexico. Men så er livet i cølibat også ved at have nået kogepunktet - i hvert fald for to af deltagerne, som ikke længere kan holde nallerne fra hinanden.

Ikke overraskende er det hotellets overcharmør Gleager, som først får charmet sig i bukserne på en af pigerne. Under en våd aften går Gleager og Pernille lidt væk fra de andre deltagere, og så bliver der ellers råsnavet til den store guldmedalje.

De frække kys udvikler sig hurtigt til lir på lokummet uden for kameraets rækkevide - men bestemt ikke uden for mikrofonernes. De efterfølgende dage bliver der heller ikke sparet på hverken Pernilles og Gleagers safter, og de to er flittige gæster i badeværelset og under lagnerne, men det er ikke alle, som er lige begejstrede for den nyopståede romance.

Da Gleager sidste år slog sine folder på luksushotellet i Mexico, lykkedes det ham at ondulere ikke mindre end tre forskellige piger i løbet af opholdet. Hvordan det går denne gang, vil kun tiden vise.

Sponsoreret indhold