Paradise Hotel13. februar 2009

Paradise Hotel: Mikkel sendt hjem

”Paradise Hotel” blev en særdeles kort fornøjelse for den 19-årige model, der torsdag aften blev den første hjemstemte ved en almindelig parceremoni i årets udgave af realityshowet
Mikkel har det fint med at være den første dreng, der forlader programmet
Mikkel har det fint med at være den første dreng, der forlader programmet
 Foto: Michael Medgyesi

Bødlen var den nyeste pige, Claudia, der valgte med hjernen frem for hjertet, da hun ønskede at beholde Kristian på hotellet, mens Mikkel, som hun ellers snakkede godt med, blev ofret, fordi han manglede allierede og var meget lidt populær blandt de andre deltagere.

På TV fortalte Mikkel, at han var meget ked af udstemningen, men i virkeligheden havde han både ønsket det og forventet det.

- Ja, jeg skulle nok ikke være der meget længere. Jeg havde det meget ambivalent med at være der, og jeg havde nogle private problemer inden afrejsen, som viste sig at præge mig. Jeg kedede mig lidt. Man kan vel godt kalde det hjemve, fortæller Mikkel efter hjemkomsten til Danmark.

Pigerne sagde mig intet

Opholdet i paradis levede på ingen måde op til forventningerne hos den mørkhårede deltager. Især, fordi han ikke havde det godt med de andre deltagere.

- Jeg var ikke så tilfreds med pigerne. De sagde mig ikke så meget. Jeg delte slet ikke de samme interesser som fyrene. Og så påvirkede problemerne derhjemme mig altså, siger Mikkel.

Det er dog blevet meget bedre efter hjemkomsten fra det mexicanske.

- Nu har jeg ingen problemer med de andre. Her er jeg jo også på hjemmebane. Jeg har lært folk at kende under nogle helt andre omstændigheder, og det er rigtig fedt, slutter den hjemstemte deltager.

Sponsoreret indhold