Paradise Hotel6. december 2023

"Paradise Hotel" i tårer: Twist redder Nikolaj Hvidman og smider Moster Niller ud

Moster Niller er "sygt skuffet" over Lucas Buchardt, som i sidste ende betød, at "Bryggen"-prinsen er ude af "Paradise Hotel"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hverken Niels "Niller" Laigaard eller de andre paradisoer er begejstrede for at skulle sige farvel.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Moster Niller bringer en efterlysning: Bolleven søges

Der er rødmossede kinder, trillende tårer og dyb skuffelse i dagens afsnit af "Paradise Hotel", hvor en stor personlighed pludselig får vendt op og ned på sit ophold.

For en plan, som størstedelen af hotellet var med på, forpurres af et klassisk tv-twist, der lægger Moster Nillers plan i ruiner og smider ham ud på røv og albuer.

Det var ellers meningen, at Niller og hans midlertidige kompagnon skulle komme i fare, så de andre deltagere kunne stemme den stærke "Paradise Hotel"-veteran Nikolaj Hvidman ud, men gruppen havde gættet forkert, og pludselig var valget op til Nikolajs bedste ven, Patrick, og hans makker Lucas Buchardt.

Lucas forrådte både Moster Niller og den aftale, han havde lavet med flere af de andre deltagere, og fik ikke kæmpet nok for "Bryggen"-prinsen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-06/niels-ude-ude-af-ph.jpg
Niels Laigaard fik ikke mange dage i de luksuriøse omgivelser i Mexico, før han atter måtte retur til Danmark.
 Foto: Viaplay Group

I programmet siger Lucas, at han ikke taler sin sag særlig længe, fordi han ikke vil stille sig selv i et dårligt lys, hvis Nikolaj ender med at blive derinde.

– Patrick ville ikke give sig, lige meget hvad jeg sagde, forklarer han til kameraet.

Moster Niller giver ikke meget for tillidsbruddet, og selv om han til ceremonien siger, at han kun kan takke sig selv og sit spil for sin exit, får piben en anden lyd, når han taler til seerne:

– Det er Lucas' skyld, siger han.

– Jeg er sygt skuffet over Lucas.

Du kan se "Paradise Hotel" på Viaplay allerede nu og i aften klokken 23.30.

Sponsoreret indhold