Paradise Hotel11. oktober 2010

"Paradise": Homo på hotellet

Alle deltagere i reality-programmet har angiveligt en hemmelighed. SE og HØR kan nu afsløre den ene
Af af
I år er der endnu engang en fyr med, der er mest til fyre
I år er der endnu engang en fyr med, der er mest til fyre
 Foto: Thomas Laursen

I år kaldes det lækre ressort i Mexico for "hemmelighedernes hotel", fordi alle deltagere i den ene eller anden forstand angiveligt har noget, de skjuler over for de andre. Men nu tyder noget på, at charmetrolden Jacobs fortielse ikke længere er helt så hemmelig.

I hvert fald skriver "Paradise Hotel 6"-homoen Patrick Smith følgende på sin Facebook-profil, efter at det nye kuld paradisoer er afsløret med billeder og navne:

"Hvad sagde jeg - Jacob Balling SKULLE være med i Paradise. Lad os se, hvordan en ny homo klarer sig på hotellet".

Da SE og HØR kontakter Patrick efterfølgende, er han overrasket over, at medierne ikke kender til Jacobs sexualitet.

- Vidste du ikke det? Jo, han er 100 procent bøsse, og jeg har kendt ham siden, vi var helt små. Han har også danset inde på Outrageous (nu lukket homoklub på Zen i København, red.).
Alle homoer i København ved det da, så det kan ikke være hans hemmelighed på hotellet, fortæller Patrick uden at tænke på, at deltagerne formentlig ikke kender sandheden, og at det derfor ikke ødelægger noget for afviklingen af selve programmet.

Der ligger masser af billeder fra netop Outrageous inde på Jacobs Facebook-profil, men han har af gode grunde ikke været ledig for en kommentar. Da SE og HØR snakkede med ham på pressedagen i Mexico, nægtede han dog, at han skulle være til mænd. Men det kan bare være led i en rolle, han formentlig er blevet bedt om at spille, så længe han over for de andre deltagere skal fremstå som heteroseksuel.

Jacob er i øvrigt ikke den eneste af de nye deltagere, der har været sammen med nogen af sit eget køn.

- Jeg vil kalde mig selv bi-curious. Jeg har været sammen med min veninde, fortæller den 19-årige Regitze, der ikke er bange for at eksperimentere, når det kommer til lagengymnastik. Hun har også forsøgt sig med en trekant.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/tema/paradise-hotel-2010/paradise-homo4-jpg.jpg


Jacobs hemmelighed holdt ikke længe. Han er hotellets nye homo og går dermed i Patricks fodspor (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold