Paradise Hotel25. februar 2010

Paradise-Amalie: Jeg var i dyb krise

Den 18-årige frækkert havde en kæmpe nedtur som 15-16-årig, hvor hun var tæt på at komme rigtig galt af sted med sit liv
Smukke Amalie indrømmer, at hun var en meget slem teenager
Smukke Amalie indrømmer, at hun var en meget slem teenager
 Foto: Privat

På "Paradise Hotel" dyrker hun rask væk sex for åben skærm nærmest hver eneste aften, herhjemme går hun i byen til den lyse morgen i de fleste weekender, og hun er en af de mest omtalte deltagere i årets sæson på grund af sine markante udtalelser og sjove formuleringer.

Men tro det eller ej - Amalie Szigety har faktisk været endnu vildere.

Som 15-16-årig, da hun knap var gået ud af folkeskolen, var hun allerede for længst startet med at drikke, gå i byen på rigtige klubber og hang ud med alskens mænd, som hun ofte havde sex med.

- Jeg havde en periode, da jeg var omkring 15 år, hvor jeg kom ud for en nedtur. Jeg røg ned i et sort hul. Jeg hang ud med en masse fyre og piger, og drak en masse alkohol, fortæller Paradise-baben til seoghør.dk.

Næsten alkoholiker

- Jeg var inde i et miljø, hvor der var mange, som tog stoffer. Der var meget gruppepres, men jeg har aldrig taget det. Jeg gik i byen hele tiden, og jeg var virkelig langt ude. Langt ude og skide, siger Amalie.

Hun påpeger dog, at hun aldrig var decideret alkoholiker. Men det var tæt på.

- Jeg drak næsten hver dag. Og jeg boede ikke rigtig hjemme, Jeg rendte fra sted til sted, og kom i nogle underlige miljøer. Jeg ville ikke hjem til fine Rungsted, siger Amalie, som til sidst blev stoppet af sin mor.

Jeg var slem

- Hun greb ind, fordi hun troede, jeg tog stoffer. Hun gav mig konsekvenser, og tvang mig nærmest til at blive hjemme i seng. Det var forfærdeligt, men det hjalp. Jeg var en slem teenager, råbte og skreg og ville bare have min vilje. Forfærdelig tid. Det var hårde tre måneder af mit liv, siger Amalie ærligt.

- Jeg har aldrig fået hjælp fra nogen. Jeg har rejst mig op igen ved egen hjælp. Det er fedt, og det er det, der gør mig så stærk i dag.



Sponsoreret indhold