Olivia Salo afslører: Sådan scorede vi jobbet som "Paradise"-værter

Det kom nok som et chok for de fleste, at Rikke Gøransson ikke skal være vært på den kommende sæson 18 af "Paradise Hotel", og at jobbet i stedet er gået til Olivia Salo og Emil Olsen.

"Love Island"-deltageren og tv-værten er sammen med den dygtige youtuber en del af et helt nyt værtsteam på det legendariske program.

- Emil og jeg er ikke de nye værter. Vi er blot en del af et nyt værtsteam sammen med Rikke. Som med meget andet skal der en gang i mellem ske forandring. Nu prøver formatet en ny vej i en sæson. Jeg føler pt., at det går så godt, og jeg glæder mig til at se, hvad det bliver til, og hvordan det endeligt bliver taget imod, forklarer Olivia på sin Instagram-story.

Og det er også det, TV3 selv har meldt ud. Det er derfor ikke utænkeligt, at Rikke gør comeback i en kommende sæson af "Paradise".

Sikkert er det dog, at sæson 18 af det legendariske TV3-hit bliver historisk med to værter på samme tid. Olivia fortæller, at hun føler et stort pres over den tunge opgave.

Artiklen fortsætter under billedet...

Olivia Salo og Emil Olsen er de nye værter på "Paradise Hotel" sæson 18, som bliver optaget lige nu (Foto: TV3)

- Jeg føler et kæmpe pres. Rikke er, udover at være den dygtigste, mest omsorgsfuld og kærligste vært og person, så folkeelsket, fordi hun er så dygtig til det, hun lavet, skriver Olivia og fortsætter:

- Emil og jeg gør vores bedste for at sætte vores eget præg på formatet, og jeg håber inderligt, at det bliver taget godt imod. Vi er trolds et nyt værtsteam, og Rikke har været genial til at give gode råd, kærlige kys og bare været fantastisk.

Sådan fik vi jobbet

Der er helt sikkert mange - heriblandt tidligere paradisoer - som gerne ville have taget over efter Rikke. Så hvorfor faldt valget lige på Olivia og Emil?

Artiklen fortsætter under billedet...

Rikke har for få uger siden afsluttet optagelserne af sæson 17 af "Paradise Hotel" og er nu hjemme i Danmark (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det svarer den tidligere "Love Island"-deltager også på i sin Instagram-story. 

- I mediebranchen fungerer det oftest således, at en caster kontakter mulige kandidater til castings. Så gennemgår man et casting-forløb, og så udvælger produktionsselskabet og kunden (her TV3), hvem der er bedst til jobbet. Det er også sådan, det er foregået i denne omgang, forklarer hun.

Samtidig afslører Olivia også, at der bliver taget ekstremt mange hensyn pga. Covid-19-pandemien. Det betyder blandt andet, at ingen produktionen må forlade deres hotelområde og den by, de optager i.

Men det betyder også, at frøken Salo ikke må få besøg af sin hemmelige kæreste, som hun endnu ikke har løftet sløret for.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close