Ny "Paradise"-deltager overrasker: Se ham som SE og HØR-mand

Det kan godt være, at Kristian endnu ikke er garvet udi realityverdenen. Men det betyder altså langt fra, at han ikke er vant til at stå foran et kamera, når han særligt på sin Instagram-profil deler videoer om kost og motion i sit virke som personlig træner og kostvejleder.
Men det er således heller ikke mere end et par år siden, at Kristian stillede sig op foran en SE og HØR-fotograf for efterfølgende pryde ugebladet som SE og HØR-mand.
Nu, to år senere, tjekker han ind i den nye version af “Paradise”, hvor han, hvis han selv kan få lov at bestemme, naturligvis stræber efter at vinde den store pengepræmie på intet mindre end 500.000 kroner.
Artiklen fortsætter under billedet …

Trofaste seere af realityhittet er stensikkert allerede med på, at Kristian danner par med Sidsel, som er en del af dette års “Paradise”-startcast.
Forud for premieren på den nye sæson mødte SE og HØR de to turtelduer.
Her ville de ikke afsløre, hvornår de helt præcist var blevet kærester – men indrømmede dog, at de naturligvis havde mødt hinanden i de luksuriøse omgivelser i Mexico.
Efterfølgende er de to ydermere flyttet sammen i Aarhus, hvor Sidsel kommer fra, og Kristian har således forladt Roskilde.
