Nu bekræfter Tobias: Det er mig Teitur snakker om

Foto: Janus Nielsen/Kaspar Wenstrup

Der er drama i realityverden, efter det i går kom frem, at Teitur havde været i karambolage med en af de nye "Paradise Hotel"-fyre.

I et langt opslag på sin Instagram-profil tog Teitur kraftigt afstand fra tv-trekløveren, der består af Tobias Friberg, Casper "Balo" og Daniel Rosendal.

Samtidig afslørede færingen, at han var blevet udsat for vold af en af de tre drenge, som han dog heller ikke nævnte ved navn. Ifølge SE og HØR's oplysninger skulle det dog have været Tobias, som havde slået Teitur.

Nu bekræfter Tobias, at det er ham, der er tale om. 

Han fortæller samtidig, hvorfor han ikke ville kommentere historien i går.

- I går var jeg en meget stresset mand og ville undgå at svare på spørgsmål, men eftersom jeg nu har modtaget mellem 50 og 60 henvendelser i den sag med Teitur, kan I få min historie, fortæller Tobias til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg synes, at der er enormt ærgerligt, at tingene skal komme sådan ud, og Teitur skal køre offerrollen nu. Det er bare ikke sådan det burde komme ud.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tobias Friberg vil gerne fortælle sin side af episoden med Teitur. (Foto: Søren Lamberth)

- Vi står på Pablos efter forpremieren og danser rundt, da jeg møder Teitur. Vi kender godt hinanden, og jeg kommer bagfra og tager rundt om ham og trykker lidt til, hvorefter han vender sig om og slår mig på mit øre med knyttet hånd, fortæller Tobias. 

På det tidspunkt bliver deres håndgemæng stoppet af nogle af de andre, der er til stede på diskoteket. 

Men det er ikke slut der. Senere på aftenen kommer de to kamphaner igen op at toppes. 

- Teitur slår igen ud efter mig og snitter mig på kinden, hvorefter jeg får nok. Jeg trækker mig tilbage og svinger en arm og rammer ham for at beskytte mig selv, hvorefter vi falder ned på gulvet, hvor jeg har et greb om, så han ikke kan gå mere amok.

Efterfølgende bliver både Teitur og Tobias smidt ud af diskoteket. 

Tobias fortæller, at han har masser af vidner, der har set episoden udspille sig i forbindelse med forpremieren på "Paradise Hotel" den 17. december. 

- Pis og papir med, at det er ham, der er blevet overfaldet. Det er ham, som er slagsbroren her, siger Tobias og fortsætter:

- Så jeg kan hermed bekræfte, at det er mig, som Teitur hentyder til. 

SE og HØR har forelagt Tobias' udlægning af historien for Teitur.

- Det var sgu en sjov historie. Tobias ved han er på dybt vand. Han kan godt finde på historier, lyder det fra færingen

- Jeg føler ikke trang til at finde på noget lort, tilføjer han yderligere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Teitur er ny fyr i \

Teitur og Tobias var oppe at toppes på Pablos i forbindelse med premierefesten på "Paradise Hotel". (Foto: Dan Mariegaard)

Teitur bekræfter samtidig, at det er korrekt, at han skubbede til Tobias inde på diskoteket. 

- Jo, jeg skubbede ham væk, da han kom uprovokeret hen til mig og tog kvælertag på mig, lyder det fra Teitur. 

At Tobias har opfordret Teitur til at tage en omgang mere, griner han bare af. 

- Han opfordrer til en runde to, og jeg har sagt, at det kommer ikke til at ske.

Samtidig sender Teitur endnu en gang en hilsen til Tobias Friberg, Casper "Balo" og Daniel Rosendal.

- Jeg forstår ikke, hvorfor de tre drenge skal kaste skylden videre. De behandler mennesker dårligt, og sådan er det.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close