Paradise Hotel21. december 2023

Nikolaj Hvidman ude af "Paradise Hotel": – Jeg følte mig udenfor

Dagens parceremoni byder for Nikolaj Hvidman på en flybillet hjem til Danmark
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Nikolaj Hvidman stod side om side med Patrick Holsøe under parceremonien. Video: Viaplay Group.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Se videoen: Nikolaj Hvidman bryder helt sammen

Det er ikke meget mere end halvanden måned siden, at den tidligere ”Paradise Hotel”-vinder atter var tilbage i Mexico – og desuden snød kæresten Anne Plejdrup, som allerede var tjekket ind på hotellet, godt og grundigt.

Anne er for længst sendt hjem fra de luksuriøse omgivelser i Mexico. Og snart er også hr. Hvidman hjemme i Aalborg.

Til SE og HØR fortæller Nikolaj, at den sidste tid på hotellet i den grad var en kamp:

– I de sidste tre-fire uger har det bare været et spørgsmål om overlevelse, fortæller Nikolaj til SE og HØR og uddyber, at han til slut ikke havde andre end Patrick for alvor at stole på.

– Det er svært at se det på tv – man kan godt se, at det er mig mod alle, men man kan slet ikke se, hvor voldsomt det egentlig er. Det er faktisk alle – undtagen Patrick – der er imod mig konstant.

– Jeg er konstant presset og stresset – og træt og udkørt.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-21/nikolaj-ude-af-paradise-hotel.jpg
Sammen med Anne-Sofie Krab vandt Nikolaj Hvidman 17. sæson af "Paradise Hotel". Desværre for Nikolaj smed Anne kuglen for næsen af ham og snuppede 200.000 kroner med hjem til Danmark.Heller ikke i denne omgang havde Nikolaj heldet med sig.
 Foto: Viaplay Group

For Nikolaj var der dog for en kort stund lys i mørket, da paradiso-kollegaen Martin fik mulighed for at uddele en stol til en af hotellets gæster.

Desværre for Nikolaj blev han dog ikke valgt – og stolen gik i stedet til Jonas.

Hele miseren resulterede efterfølgende i, at både Nikolaj og Patrick stod bag Line til aftenens parceremoni – og at hun således valgte at sende Nikolaj hjem til Danmark.

Kæmpe skænderi

Under parceremonien blev Nikolaj af Vivi beskyldt for at have en spillestil med at køre ”personligt på folk”.

Og selv om Nikolaj i torsdagens afsnit giver udtryk for noget andet, så kan det måske alligevel godt være, at Vivi til dels har ret:

– Jeg kommer helt sikkert til – i nogle momenter – at sige noget personligt. Men det er, fordi man kun ser 30 minutter. Man ser ikke, at jeg i 24 timer kæmper for at få bare den mindste hjælp af nogen – både personligt og spillemæssigt.

Der er således ingen tvivl om, at realitystjernen ofte har følt sig ganske alene i Mexico:

– Jeg følte mig udenfor. Virkelig udenfor. Og det er også derfor, jeg føler, det bliver personligt mod mig, forklarer Nikolaj.

– Hver gang der er en opgave, den mindste smule taktik, så handler det om at få mig ud. Jeg kan jo se på alles blikke, hvad deres intentioner er. Jeg er mutters alene.

Selv om opholdet i Mexico ikke udelukkende har været en dans på roser for Nikolaj, så betyder det på ingen måde, at han nødvendigvis er færdig med ”Paradise”.

– Tredje gang er lykkens gang, lyder det fra den garvede realitystjerne, der altså gerne tager endnu en tur.

Se videoen fra parceremonien med Nikolaj Hvidman øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Paradise Hotel” på Viaplay allerede nu.

Sponsoreret indhold