Paradise Hotel6. maj 2021

Monique ude af "Paradise Hotel": De andre bukkede under for presset

Hotellets krøltop måtte som den tredje forlade hotellet i Mexico
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/startcast_-_paradise.jpg
 (Foto: NENT Group)

Der er, som om ”Paradise Hotel” rimer på både drama og twists. Og det er muligvis noget, hotellets gæster på det luksuriøse hotel i den grad kan nikke genkendende til.

En agent og en muldvarp har været på spil – og Léa er blevet udsat for identitetstyveri.

Derfor er det naturligvis også Léa, der er i fare for at ryge ud af hotellet, da den traditionelle parceremoni er erstattet af en identitetsceremoni. En ceremoni, hvor Léa således skal i kamp mod Monique.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/monique_2_0.jpg
 (Foto: NENT Group)

Foto: NENT Group

Hotellets deltagere skal stemme om, hvem af de to paradisoer, der skal forlade Mexico. Og samtlige gæster – inklusive Moniques partner Jonas – stemmer hende ud.

- Jeg kunne jo godt regne ud, hvor det bar henad, og jeg var også indstillet på, at det var mig, der skulle ryge ud, fortæller Monique og tilføjer, at hun er ret overbevist om, at flere dog så hende blive på hotellet.

- Jeg vidste godt, at der var rigtig mange, der var bukket under for presset og ikke turde træde i karakter – og ligesom lave deres egen vurdering.

I flere uger har garvede ”Paradise Hotel”-fans været vidner til diverse skænderier mellem Monique og Jasmin.

Atriklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

En betændt situation, hvor der blandt er fløjet diverse rygter og anklager gennem luften – og noget, som, ifølge Monique, er årsag til, at hun i aften skulle forlade hotellet:

- Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg er lidt overrasket over, at der ikke var flere, der selv tog initiativ til at lave deres vurdering af mig, forklarer Monique og understreger, at hun ikke mener, hun har skabt problemer på hotellet:

- Jeg synes, jeg har været meget moden i den her konflikt – og jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke var nogle, der lyttede til mig.

Monique fortæller desuden, at hun ofte gik rundt alene på hotellet, og at Jasmin og de andre piger ”rottede sig sammen” mod hende:

- Jasmin havde altid nogle bag sig, slår Monique fast og sætter en tyk streg under, at konflikten med Jasmin var direkte årsag til, at hun som den tredje paradiso i rækken måtte forlade ”Paradise Hotel”.

Sponsoreret indhold