Miss Paradise: Jeg blev skuffet over fyrene på hotellet

Men faktisk var hun selv skuffet over udvalget af fyre.
Der var nemlig ingen af dem, der sagde hende noget.
Men i det lange løb, var Elina faktisk glad for, at der ikke var nogen af fyrene, som hun var vild med.
- Jeg var faktisk en lille smule skuffet, haha! Jeg synes, de alle sammen var charmerende og rare, men der var ikke nogen, som rigtig sagde mig noget. På en måde var det fedt ikke at være tiltrukket af nogen af dem - jeg magtede sgu ikke at have alt det kærlighedshalløj på tv. Jeg ville gerne bare fokusere på spillet og på at komme så langt som muligt, fortæller Elina til mandemagasinet M!.
En af de fyre, der nok havde håbet på, at Elina var lidt vild med ham, er Jonas.
Han har nemlig ikke kunnet skjule, at han gerne ville have noget kørende med den smukke Svendborg-pige.
- Det var dejligt, at Jonas var så på. Jeg tror ikke, at jeg lagde mærke til, at han var vild med mig. Jeg tænkte bare, at han syntes, at jeg var så sød, har Elina fortalt til SE og HØR.
Har scoret Bro
Det kan godt være, at Elina ikke fandt en fyr inde på hotellet.
Men efter sin hjemkomst til Danmark er hun alligevel blevet vild med en fyr, der har haft en finger med i spillet i dette års "Paradise Hotel".
Elina og sangeren Bro er nemlig blevet mere end almindeligt glade for hinanden.
Se interviewet, hvor Bro fortæller, at Elina har scoret ham, i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Elina og Bro har begge været gæster på "Paradise Hotel" i år, men de var ikke på hotellet på samme tid, og det var da heller ikke i Mexico, at de to mødte hinanden.
- Vi mødtes på en bytur, og så syntes jeg, at hun var okay sød, så tænkte jeg, skulle jeg ikke lige få hende her hen. Og så skete det, fortalte Bro i går til SE og HØR.
På spørgsmålet om, om de skal være kærester, var Bro dog meget kort for hovedet.
- Nu må vi se, hvad der sker, sagde han i går.
Du kan se flere billeder fra denne uges Miss Paradise-konkurrence i galleriet herunder