Paradise Hotel6. august 2018

Miss Paradise indlagt med voldsomme smerter efter fødsel

"Paradise Hotel"-baben, Jasmin Melina Rendbæk, indlagt med komplikationer efter fødsel i sidste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/miss-paradise-jasmin-060820.jpg
 Foto: All Over Press

Den tidligere Paradise Hotel-babe, Jasmin Melina Rendbæk, afslørede i sidste uge, at hun var blevet mor til en lille pige.

Datteren, som hun fik sammen med kæresten, håndboldspilleren Frederik Schilling, skal hedde Luna.

Det fortalte Jasmin glædesstrålende på Instagram.

Men alt er desværre ikke gået helt så glat, som opslaget på Instagram med annonceringen af datterens fødsel kunne tyde på.

Efter fødslen har Jasmin været ramt af komplikationer, som betød, at hun måtte indlægges igen, kort efter at hun og datteren var blevet udskrevet fra hospitalet og skulle have været hjem og begynde på det nye familieliv.

Det fortæller Jasmin Melina Rendbæk i et nyt opslag på Instagram søndag.

- Den sidste uge har uden tvivl, været den hårdest uge i hele mit liv. Først en fødsel som desværre ikke gik som ønsket, men som heldigvis resulterede i at vi fik en skøn - og vigtigst af alt, en rask lille datter til verden. Vi nåede knap nok at blive udskrevet før jeg blev indlagt igen, indleder Jasmin.

- Den sidste uge har jeg haft så mange smerter, at jeg har været sengeliggende og dopet på morfin. Frederik har virkelig stået med hænderne fulde, vi har begge været presset og til tider har vi følt at det hele har været uoverskueligt. Han er simpelthen den sejeste jeg kender, skriver Jasmin.

Hun er stadig indlagt, men der er lykkeligvis fremgang at spore.

- Men i dag er der fremgang! Jeg er forsat stadig indlagt, men mine tal bliver bedre og jeg har været ude at gå for første gang. Det er en kæmpe sejr, og nu glæder vi os til at komme hjem - og blive en rigtig familie, slutter Jasmin sit opslag på Instagram.

Hun har ikke fortalt præcis, hvilke efterfødsels-komplikationer, hun er blevet ramt af og har også ønsket at holde det for sig selv, hvordan fødslen 'desværre ikke gik som ønsket.

I marts afslørede Jasmin på sin blog, at hun skulle være mor.

- Fredrik og jeg skal være forældre. Vi har vidst det i en del tid, og jeg vil senere komme til at fortælle meget mere om hele min graviditet. Vi kan slet ikke beskrive med ord, hvor fantastisk dette er! Vi glæder os helt vildt til slut Juli, hvor vi skal møde vores lille skat, og blive en lille familie, skrev Jasmin. Hun delte også den glædelige nyhed på Instagram, hvor hun viste sin voksende mave frem.
Den lykkelige far er Frederik Schilling, der spiller håndbold på topplan for Århus Håndbold i den bedste danske håndboldrække.
https://imgix.seoghoer.dk/fredrik.jpg
 (Foto: All Over)

Frederik Schlling spillede tidligere for Bjerringbro-Silkeborg. (Foto: All Over Press)

I slutningen af 2017 viste Jasmin Frederik frem som sin kæreste på Instagram.
Og nu er to så blevet til tre. Der var ellers amoriner og flirt i luften, da Jasmin Melina Rendbæk i sidste års udgave af Paradise Hotel mødte den ni år ældre Lenny Christensen i sidste sæson af ”Paradise Hotel”, der løb over skærmen i foråret 2017. Der blev uddelt kærlige kys i poolen, og alderspræsidenten Lenny kæmpede en brav kamp for at vinde Jasmins hjerte. Og det lykkedes til sidst – Paradise Hotel-parret fortsatte således med at date hinanden, efter at de havde vendt snuden mod kolde Danmark. Men forholdet holdt ikke, og nu er det Frederik og Lille Luna, der er omdrejningspunkterne i Jasmins liv. Galleri med fotos fra Miss Paradise-konkurrencen 2017:

Miss Paradise Hotel 2017

Sponsoreret indhold