Paradise Hotel27. maj 2021

Mathias Hjort om ekskæresten Trine Skjollander: Iskold luft

I dagens afsnit af "Paradise Hotel" tjekker ekskæresterne Mathias Hjort og Trine Skjollander ind på "Paradise Hotel". De to går ikke længere godt i spænd, og den dag i dag er deres forhold ikke-eksisterende, afslører Mathias i et ærligt interview med SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kærligheden boblede løs, da Mathias Hjort og Trine Skjollander mødte hinanden i sæson 14 af "Paradise Hotel". Siden er de to gået fra hinanden, men det tidligere tv-par bliver genforenet i dagens afsnit af TV3-hittet.

Her mødes de to ekskærester i et ekstremt akavet øjeblik på det mexicanske luksushotel. Og spændingerne mellem de to er til at tage at føle på.

Hvordan det kommer til at udvikle sig mellem Mathias og Trine på "Paradise", må tiden vise. Men over for SE og HØR slår Mathias fast, at de to bestemt ikke er på talefod i dag.

- Vores forhold er, som det altid har været. Vi taler ikke sammen, og det kommer vi aldrig nogensinde til, siger Mathias til SE og HØR og uddyber:

- Der er sket nogen ting, som jeg var ved at begynde at snakke for meget om. Heldigvis har jeg nogle gode mennesker omkring mig, der ved, hvad der er sket, og at de ved, at jeg er bedre end det.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_sjo0394-1.jpg
 Foto: Thomas Sjørup

Mathias og Trine tjekker ind på "Paradise Hotel" samme dag, men det behager bestemt ikke de to ekskærester (Foto: Thomas Sjørup)

Derfor gik det galt

Den fynske tometermand og ekskæresten fra Aalborg har indtil nu ikke afsløret årsagen til, at det gik galt. Men det gør Mathias nu.

- Da jeg slog op med Trine dengang, skete der nogle ting. Det var ikke utroskab, og det er der ingen, der skal hænges ud for. Jeg begyndte at tabe mig selv, forklarer Mathias.

Trine medvirkede i Viaplay-serien "Boss Ladies", mens de to stadig var kærester. Her blev Mathias ikke vist frem fra sin bedste side, og det ødelagde forholdet.

- Det var det, der ødelagde vores forhold, selv om der gik lang tid, før jeg fik taget mig sammen til at slå op, slår den selvudnævnte Mr. Mum fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/abc01787.jpg
 Foto: Janus Nielsen/NENT Group

Mathias har fornøjelsen af hotellets kvindelige deltagere, mens Trine bliver underholdt af fyrene tilbage på hotellet (Foto: Janus Nielsen/NENT Group)

Mathias og Trine gik fra hinanden i februar sidste år, og det var den ubehagelige fremstilling i "Boss Ladies", som slog forholdet ihjel ifølge Mathias.

- Da jeg så ”Boss Ladies”, brød jeg sammen. Det var altså min kæreste, der fik mig til at lyde som en taber, der sad derhjemme og var jaloux. Det kan jeg ikke tilgive, siger han og fortsætter:

- Det er det værste, jeg har prøvet i hele mit liv. Efter det var der noget inde i mig, der gik i stykker.

Sponsoreret indhold