Maja Bebe og Jonas Ptak taler ud om bruddet

(Foto: Peter Grosen)

Der var lige dele flirt, romantik – og ikke mindst drama – i luften, da Maja Bebe og Jonas Ptak mødte hinanden på ”Paradise Hotel” i 2017.

Der opstod sød musik mellem de to paradisoer, der blev kærester på hotellet – og forsøgte at fortsætte romancen hjemme i Danmark.

Som bekendt holdt det dog ikke længe, og siden var der mildest talt kold luft mellem det tidligere par.

Artiklen fortsætter under billedet...

Maja Bebe. Foto: Kaspar Wenstrup

Nu har de dog været på date igen – denne gang i TV 2-programmet ”Middag med min ex”, hvor parret mødtes til en slags forsoningssnak om alt, der gik galt i deres kuldsejlede forhold.

På spørgsmålet om ”Paradise Hotel” var med til at ødelægge forholdet, siger Maja i det nye program:

- På nogen punkter gjorde det nok. Man laver jo ikke andet end at lyve for hinanden. Jeg vidste jo lidt, at jeg ikke helt kunne stole på dig, og så kommer man hjem, og hvad kan man så stole på? Nu er det jo hverdag. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Det hele er mega forvirrende, siger Maja i programmet, inden Jonas giver hende ret:

- Jeg vil ikke sige, det startede på en løgn, men… Det blev sværere at få tillid til hinanden. Jeg tror faktisk, at det er det sidste sted, at jeg har lyst til at møde min kæreste faktisk.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jonas Ptak. Foto: Kaspar Wenstrup

- Hvis vi havde mødt hinanden et andet sted, tror jeg godt, vi kunne have taget det videre, siger Jonas, der i programmet ikke lægger skjul på, at han var vild med Majas personlighed.

Alligevel var han hende utro – noget der fik Maja til at føle, at hun ikke var god nok.

- Jo, du var god nok, jeg var bare forvirret, lyder modsvaret fra Jonas, der også gerne vil fortælle, hvorfor han løj for Maja, mens de var sammen:

- Jeg ville ikke af med dig, men alligevel kunne jeg ikke finde ud af at behandle dig ordentlig. Sandheden var jo, at hvis du vidste, at jeg ikke behandlede dig ordentlig, så ville du ikke være hos mig. Så jeg blev nødt til at lyve for at få dig til at blive hos mig, for jeg ville ikke af med dig, siger Jonas, inden han så tilføjer:

- Jeg ville gerne gøre det om, men det kan man ikke, og jeg er ked af, at jeg løj overfor dig Maja. Det fortjener du ikke. Så undskyld, lyder det i dag fra Jonas.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close