Paradise Hotel12. januar 2020

Lenny og Melina går fra hinanden

Forholdet er slut for Lenny Pihl og kæresten Melina Buur

De virkede ellers som om, at kærligheden mellem Lenny Pihl og Melina Buur var et af de stærkeste i den danske realitybranche.

Men nu er forholdet forbi. Det bekræfter Lenny overfor SE og HØR.

- Melina og jeg har ikke været kærester siden 25. december, fortæller Lenny til SE og HØR.

Siden den 25. december har parret forsøgt at få forholdet til at fungere, selvom de altså ikke har været kærester.

Melina var da også med på Docken i fredags, da Lenny var vært ved årets Reality Awards.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/paradise_hotel_praemiere_276_2sl9217.jpg_0.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Lenny og Melina ved premieren på "Paradise Hotel" tilbage i december. (Foto: Søren Lamberth)

Ifølge Lenny begyndte parrets forhold at gå ned ad bakke, da historier fra fortiden begyndte at dukke op.

Det var blandt andet en episode fra et barjob i Hjørring, der skabte problemer for parret.

- Jeg havde to piger med op på mit hotelværelse. Men vi var ikke kærester på det tidspunkt, fortæller Lenny til SE og HØR.

Ifølge Lenny blev Melina gal, da hun fandt ud af, at han havde en trekant, som han ikke havde fortalt hende om.

- Hun kunne ikke forstå, at jeg kunne holde det hemmeligt. Men altså vi var ikke kærester der.

De seneste uger har parret så forsøgt at klinke skårene, men i weekenkenden gik det altså så helt galt.

En samtale mellem de to udviklede sig i en negativ retning, og det endte med, at de gik fra hinanden.

- Hun sagde, at hun heller ikke vidste, om vi skulle være sammen mere. Og jeg sagde, at jeg nok skulle gøre det nemt for hende, for vi skulle ikke være sammen mere, fortæller Lenny, der samtidig slår fast at forholdet er helt forbi.

- Det er slut. Jeg har blokeret hende overalt.

Lenny Pihl og Melina har været sammen siden sensommeren, men nu er forholdet altså forbi.

Sponsoreret indhold