Kort "Paradise"-forhold: Anton og Vanessa er gået fra hinanden

Til premierefesten var der hele fire (!!!) kærestepar, som var kommet ud af den nye sæson 18 af "Paradise Hotel".

Men blot et par uger inde i den nyeste udgave reality-hittet, er vi altså nede på tre kærestepar, som indtil videre stadig holder stand.

Og selv om David Jarsbo måske er i lidt bad standing hos kæresten Sille Nimholm for hans udskejelser på skærmen, så er det ikke dem, som er gået fra hinanden.

Det er i stedet Anton Underbjerg og Vanessa Johannsen, som ikke længere er kærester. Det afslører Anton over for SE og HØR.

- Jeg tror ikke, at jeg orker at have en kæreste lige nu. Der var skænderier, og så går jeg jo i byen, så holder det ikke at have en kæreste, forklarer han til SE og HØR om årsagen til bruddet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Anton og Vanessa nåede ikke at kunne kalde sig for et "Paradise"-kærestepar særlig længe (Foto: Søren Lamberth)

Til premieren på "Paradise Hotel" fortalte det nu forhenværende tv-par højt om, hvad de var faldet for ved hinanden, men den gik ikke. Anton måtte trække stikket.

- Det var min beslutning. Hun var ret ked af det i starten, men jeg har ikke snakket med hende i noget tid nu, så jeg tænker, at hun har det fint, fortæller Anton og fortsætter:

- Vi slog op for tre uger til en måned siden, også har vi ses lidt her og der, men nu har vi ikke set hinanden i noget tid.

Nu er Anton single, og det udnytter han til fulde. De genåbnede natklubber bliver besøgt, og den nyerklærede kendis er meget glad for sin nye status som en semikendt reality-stjerne.

- Jeg skal ud at nyde single-livet, det holder ikke at have en kæreste lige nu i den her tid, slutter Anton af.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close