Paradise Hotel16. april 2020

Jonas Ptak vinder "Paradise Hotel": Vil bruge pengene på smuk måde

Anden gang blev lykkens gang for Jonas Ptak, som vandt sæson 16 af "Paradise Hotel" og smed kuglen på sin partner Sarah Dohn for at kunne sætte 200.000 kr. ind på kontoen. Nu afslører den store vinder, at han vil bruge pengene på en ganske smuk måde

Årets vinder af "Paradise Hotel" hedder Jonas Ptak, og han valgte allerede ved 200.000 kroner at smide kuglen og snyde sin partner Sarah Dohn.

SE og HØR har haft Jonas i studiet, hvor det er blevet til et stort interview med paradisoen, som opså var med i reality-hittet i 2017. Her var han en del af juryen, men i år gik han hele vejen.

Den 29-årige fyr fra Brøndby valgte at snyde sin partner Sarah, og hun skulle altså ikke have en eneste krone med hjem fra Mexico. Det er dog ikke noget, som Jonas ligger søvnløs over.

- Fortæl mig, hvorfor jeg skulle have dårlig samvittighed. Jeg snyder en, der ville snyde mig, svarer Jonas prompte, da SE og HØR stiller ham det åbenlyse spørgsmål.

Han medgiver dog, at han ikke ville have vundet "Paradise Hotel", uden at Sarah også trak stemmer deres vej.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/abc06340.jpg
 Foto: NENT Group/Janus Nielsen

Sarah kunne ikke stole på Jonas (Foto: NENT Group/Janus Nielsen)

Følsom beslutning

200.000 kroner var, hvad Jonas turde at satse, og de er formentlig på vej ind på hans konto. Men han ved faktisk ikke, hvornår hans konto tager et hop.

- Jeg ved det faktisk ikke, men jeg kunne forestille mig, at det sker, når afsnittet har været sendt på Viaplay. Så tror jeg bare de lander. TV3 har i hvert fald fået mit kontonummer, afslører Jonas.

Samtidig afslører Jonas, at han har tænkt sig at bruge pengene noget mere fornuftigt, end mange andre vindere har gjort.

- Jeg er en gammel mand, og jeg vil gerne købe et hus på et tidspunkt, så der ryger lidt ind på huskontoen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/def05128.jpg
 Foto: NENT Group/Janus Nielsen

Det er over et år siden, at Rikke Gøransson kunne udnævne Jonas til den helt store vinder af sæson 16 af "Paradise Hotel" (Foto: NENT Group/Janus Nielsen)

Foruden den meget fornuftige beslutning har Jonas dog også plads i budgettet til at gøre en smuk gerning for en helt særlig person.

- Jeg har en mor, som fik en hjerneblødning for mange år siden, og inden hun bliver så gammel, at hun ikke kan så meget mere, så får hun egentlig bare lov til at vælge et sted, som hun gerne vil rejse hen, fortæller Jonas og fortsætter:

- Resten bliver sat ind på huskontoen eller brugt på bland-selv-slik.

Du kan se et stort interview med Jonas og Sarah i toppen af artiklen!

Sponsoreret indhold