Paradise Hotel30. januar 2020

Jonas Ptak tilbage på "Paradise Hotel": Pissearrogant og irriterende

Det var ikke mange pæne ord, som de andre gæster havde om Jonas Ptak, da han her til eftermiddag tjekkede ind på "Paradise Hotel"
https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_028_2sl7357.jpg.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Normalt når man tjekker ind på "Paradise Hotel", bliver man taget imod med åbne arme og en varm velkomst.

Det var dog ikke tilfældet, da Jonas Ptak tjekkede ind i dagens afsnit.

For lynhurtigt stemplede flere af de andre deltagere ham som pissearrogant og irriterende, og de mente, at han manglede situationsfornemmelse.

- Han virker utroligt arrogant. Han gider ikke smile. Han gider ikke at kigge på folk, lød det fra Sarah Dohn, da den høje realityfyr tjekkede ind på hotellet.

Nu forklarer Jonas til SE og HØR, hvorfor hans entré på hotellet blev alt andet end vellykket.

- Jeg tjekker ind klokken 2 om natten, og det ved man selvfølgelig ikke, når man ser det på tv. Så jeg var megatræt og mit fokus var bare at komme i seng, fortæller han til SE og HØR.

Faktisk mener han også, at det er de andre gæsters ansvar at tage godt imod ham. Noget som de fejlede med at gøre

- Jeg må være ærlig at sige, at når jeg er ny på hotellet, så er det deres opgave at vise mig rundt og tage godt imod mig, siger Jonas og fortsætter:

- Jeg synes kun, at det var Oliver der var rigtigt imødekommende.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-08-21_kl._22.01.40.png
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jonas Ptak er tilbage på "Paradise Hotel". (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Der er jo ikke nogen af dem der på nogen måde er imødekommende. Der er ikke nogen der spørger ind til noget, og der er ikke nogen der gør noget som helst. De er bare oppe i hovedet på sig selv, siger Jonas yderligere og fortsætter:

- De giver mig ikke en varm velkomst.

Da Jonas selv har set dagens afsnit, kan han da også godt se, hvorfor de andre kan føle, at han er arrogant.

- Jeg er meget kortfattet og meget reserveret.

Da ingen af deltagerne selv tager initativ til en samtale med Jonas, er det, at han begynder at snakke om det, som de har tilfælles. Nemlig "Paradise Hotel", hvor Jonas var med for første gang tilbage i 2016.

Men også det falder flere af de andre deltagere for brystet.

- Jeg kan ikke klare, når folk tror, de er noget, lyder det fra Silke.

Til det har Jonas kun én ting at sige.

- Jeg ved ikke, hvad Silke tror, at jeg tror, at jeg er.

Sponsoreret indhold