Paradise Hotel17. marts 2016

Jonas fra Paradise: Jeg stoler stadig ikke på Krudte

- Vi klikkede ikke sammen, og kommer aldrig til det, siger Jonas Guiovanni Hansen, som blev snydt af Joaquin "Krudte" Martinez

De stoler ikke på hinanden i Paradise Hotel 2016, og det gør de heller ikke vel hjemme i Danmark.

I hvert fald ikke Joaquin "Krudte" Martinez og Jonas Guiovanni Hansen, som til aften måtte forlade hotellet i Mexico.

- Jeg har ikke de store ændringer i mine meninger og opfattelse omkring Krudte. Jeg har aldrig klikket med ham, og kommer aldrig til det. Jeg lovede mig selv efter meget kort tid i hans selskab, at jeg ikke skulle stole på ham, og det valgte jeg så tildels at gøre alligevel.Jeg kan kun takke mig selv for at begå den fejl, siger Jonas til SE og HØR.

Han er selvfølgelig ked af at forlade hotellet allerede i uge to.

- Jeg følte bestemt ikke, at mit eventyr skulle ende der. Jeg havde så meget mere at give af. Spillet var knapt nok gået igang, før jeg kunne pakke mine kufferter og tjekke ud igen.

- At ryge ud af programmet, fordi at jeg ikke passerede kærlighedsporten med det korrekte kodeord, føltes penibelt. Jeg tænkte bestemt ikke taktisk nok den dag, men valgte i stedet at være redelig, og vise min gruppe min solidaritet. Og holde fast i den fælles beslutning, vi havde omkring, hvilke ord der skulle siges til cermonien. Set i bakspeljet var det det dummeste valg, jeg tog inde på hotellet, mener Jonas.

Ud over den tidlige exit, er han ret glad for oplevelserne i Mexico.

- Min oplevelse på hotellet var helt fortræffelig. Virkelig en enestående oplevelse for livet. Det var rigtig fedt at få muligheden for at opleve det hele selv, i stedet for at se det på en tv-skærm.

Selvom min tid derinde var kort, har jeg bestemt ikke fortrudt.

- Jeg har mødt nogle sindsygt dejlige og fantastiske personer derinde, jeg bestemt ikke ville være foruden i mit liv i dag.

Du kan chatte med Jonas her på SH.dk torsdag mellem kl. 13 og 14. Send ham dit spørgsmål via formularen herunder - så svarer han måske på det.

Sponsoreret indhold