Paradise Hotel17. januar 2020

Iskold luft: Anna taler overhovedet ikke med Casper længere

På "Paradise Hotel" var der romantik mellem Anna Seneca og Casper "Balo". Hjemme i Danmark er der iskold luft

Romantikken blomstrer i disse dage mellem Anna Seneca og Casper "Balo" på "Paradise Hotel".

Hjemme i Danmark er luften dog iskold. Det fortalte Anna Seneca, da hun sammen med kæresten Oliver Erngart var en tur forbi SE og HØR's tv-studie.

Anna og Casper har flere gange haft sex på "Paradise Hotel", men deres gode forhold på hotellet er altså ikke fulgt med hjem til Danmark.

Tværtimod faktisk.

Efter deres knald er blevet vist på tv, har Casper nemlig ikke været videre sød på de sociale medier overfor Anna.

- Til at starte med syntes jeg ikke, at det var slemt eller noget negativt. Men det synes jeg, at det er blevet, fordi der er denne her sorte sky over mig og Casper, fortæller Anna og fortsætter:

- Han udstiller mig på en lidt ubehagelig måde. Nu har jeg slettet ham, fordi jeg ikke gider at glo på de ting. Men jeg hører lidt i krogene, at han ikke taler særligt pænt om mig. Og det synes jeg ikke er særligt fedt.

Det har været så slemt, at Anna har besluttet sig for helt at cutte den tidligere flirt ud af sit liv.

- Vi har overhovedet ingen kontakt. Og det skal vi heller ikke have. Jeg har sgu mistet min respekt for ham, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_043_2sl7416.jpg.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Anna Seneca har ingen kontakt til Casper "Balo" i dag. (Foto: Søren Lamberth)

I dag er Anna kæreste med Oliver Erngart, der tjekkede ind på "Paradise Hotel" i afsnit 9.

Han forstår godt, hvorfor Anna har valgt at droppe kontakten med Casper.

- Han har blandt sagt, at han har fortrudt det 1000 gange, fortæller Oliver.

Anna synes da heller ikke, at det er fair, at Casper siger de ting, som han siger.

- Det er fair nok, at man fortryder. Det er ikke det. Men jeg synes bare, at det er fair at snakke om sådan en situation på en nedladende måde, fordi vi blotter os overfor hinanden. Jeg føler mig bare totalt røvrendt, når han snakker så dårligt om det, siger hun og fortsætter:

- Jeg har intet tilovers for ham nu. Nu er jeg pisseligeglad.

Også Oliver Erngart har valgt at droppe kontakten til Casper.

- Jeg snakker heller ikke med ham. Alt det med Anna og Casper, og jeg har ikke behov for at være best buddies med en, der har en fortid med Anna. Han er sgu ikke min kop te, lyder det.

Du kan se hele interviewet med Anna og Oliver i toppen af artiklen

Sponsoreret indhold