Her er deltagerne i årets "Paradise Hotel"

Sådan ser holdet til Paradise Hotel 2017 ud.
Foto: Peter Grosen
Årets "Paradise Hotel" er netop skudt i gang i Mexico. Her kan du se startcastet i årets program
De er unge, de er smukke, og så kommer de fra hele landet.
Årets "Paradise Hotel"-deltagere er netop gået i gang med optagelserne i Mexico, og nu får vi endelig at vide, hvem de 10 første deltagere på hotellet er.
Bikinierne er pakket og sixpacken olieret.
Her er både en tidligere barnestjerne, en stor Instagram-personlighed og en blogger.
Se årets startcast i "Paradise Hotel" i galleriet herunder
Deltagerne i Paradise Hotel 2017, 19. november 2016

Simone Nielsen – Slagelse
20-årige Simone er omsorgsfuld og ansvarlig.
Hun er ikke bange for at knokle, og passer hjemme i Danmark hele tre jobs. Hun arbejder nemlig på et center for demente, som bartender og som model.
Simone ser måske uskyldig ud, men hun er ikke bange for at bide fra sig.
Fun fact: Hun kom blandt de sidste 30 ved sidste års ”Miss Danmark”-konkurrence.

Shanne Vega – Amager
De columbianske aner gør Shanne til årets eksotiske pust i ”Paradise Hotel”.
Hun er en partypige, der gerne starter festen op. Desuden elsker den 18-årige Amager-pige at være i fokus.
Fun fact: Hun har tidligere haft hovedrollen i TV-serien ”Shanne og veninderne”, der blev sendt på DR Ramasjang.

Nanna Knudsen – Vrå
Smilende, naturlig og fornuftig er tre ord, der beskriver 21-årige Nanna.
Hun er blogger med fokus på mode og make-up, og så er hun da også lige blevet kåret som ugens Instababe af M!.
Fun fact: Hun brugte et sabbatår efter gymnasiet på at rejse til Afrika.

Jonas Ptak – Kommer fra Brøndby
Her kommer en 26-årig gut med selvtilliden i orden. Han er ikke bange for janteloven og for at rose sig selv.
Brøndbydrengen er rigtig god til at sno folk om sin lillefinger.
Fun fact: Han er DJ.

Lenny Christensen – Rødovre
Han er indtil videre alderspræsidenten i årets ”Paradise Hotel”. Han er en charmerende drengerøv med tatoveringer og et bad boy-agtigt look.
30-årige Lenny får tingene gjort, og tidligere i år reddede han sammen med en af sine venner en anden mands liv.
Fun fact: Går i kirke for at finde ro.

Maja Larsen – Varde
Her kommer indbegrebet af en Paradise-babe. Hun har blond hår og en slank krop.
19-årige Maja er en feminin pige, der trods sit spinkle ydre fylder meget i et rum. Hun er nemlig både sød og snaksaglig.
Fun fact: Er Maja først på dansegulvet, så er det svært at få hende af væk fra det igen.

Christian Stampe – Kommer fra Kongerslev
Han er en rigtig pigebedårer med selvtilliden på rette sted, og han kommer helt sikkert til at smelte et par pigehjerter på hotellet.
21-årige Christian er loyal, men samtidig er han vildt dårlig til at holde på hemmeligheder, og det kan kun blive en sjov kombination på hotellet.
Fun fact: Han har rengøringsvanvid og hader rod.

Boris Laursen – Kommer fra Jægerspris
Du kender ham måske allerede fra Instagram, hvor han har mere end 659.000 følgere.
21-årige Boris er veltrænet, selvsikker og udadvendt, og så elsker han at være i centrum.
Fun fact: Hans lillesøster er Fie Laursen.

Anders V. Sørensen – Kommer fra Aarhus
Denne 20-årige gut fra Aarhus er både charmerende og veltalende. Han har en medfødt empati, der helt sikkert vil få ham kendt som hotellets omsorgsfulde fyr.
Fun fact: Når Anders er færdig med ”Paradise Hotel”, så vil han måske studere jura.

Tanja Printz – Samsø
Her kommer en stilbevidst og selvsikker ung pige fra Samsø.
19-årige er både sjov og festlig, men man skal lige lære hende at kende, før hun rigtigt folder sig ud.
Fun fact: Tanja er kræsen. Også med mændene.