Fra "Årgang 0" til "Paradise Hotel": Stephanie Siguenza klar til knaldeprogram
LÆS OGSÅ: Stephanie Siguenza og Mathias Bjørnhof er eksklusive: Sådan er vores forhold
"Stormester", "Forræder" og "24 stjerners julekalender".
Der er mange programmer, som Stephanie Siguenza fra "Årgang 0" - og snart "Årgang 0 Forever" - drømmer om at medvirke i.
Men ét ønske er så stort, at hun har sendt en ansøgning af sted. I august gik hun nemlig gennem de helt officielle kanaler og søgte om at komme med i "Paradise Hotel".
- Jeg ringede jeg til min mor lige bagefter, og så sagde hun "Ja. Okay", fortæller Stephanie Siguenza.
Ifølge de to "Årgang 0"-stjerner er det ikke afgjort endnu, om Stephanie Siguenza skal ned til Mexico og optage det legendariske realityprogram, men står det til mor Christina, så ser hun helst den anden vej.
Det er dog ikke muligt, hvis Stephanie rent faktisk kommer på skærmen med alt, hvad det indebærer af bodytequila og parceremoni. For så vil mor naturligvis være nødt til at bakke op.
- Det er ikke et program i min smag. Men hvis det er det, Stephanie vil, så er det det, Stephanie vil, og så støtter jeg hende i det, siger Christina.
- Jeg havde sådan et YOLO-moment. Det havde jeg altså, hvor jeg bare tænkte: Der skal ske noget sjovt, forklarer Stephanie Siguenza, som også sagtens kunne finde på at sige ja, hvis hun bliver ringet op og får tilbuddet.
- Der skal ske noget, jeg er stadig ung og skal opleve noget og have det sjovt.
Og så langt er tv-stjernen heller ikke fra reality. I hvert fald har hun noget kørende med den tidligere "Ex on the beach"-deltager Mathias Bjørnhof.
