Paradise Hotel5. marts 2025

Flov Zenia Lund fortryder sex med Mathias Rubi: Det skulle ikke være sket

Der er særligt to grunde til, at Zenia Lund nu fortryder at have hygget sig godt og grundigt med den nordjyske swinger Mathias Rubi
Zenia Lund er på OnlyFans: Tjente meget mere end en månedsløn, afslører hun i podcasten "Sladderministeriet".
 Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen

LÆS OGSÅ: "Psyko-Zenia" i kaotisk trekant på "Paradise Hotel": Aldrig igen

Der bliver givet smæk på det mindste værelse på "Paradise Hotel", Solo, da Zenia Lund skal dele det lille hummer med den nyankomne Mathias Rubi, der ligesom hende er fra Nordjylland.

Hun har netop haft en trekant med Karl Weihe og Alberte Buhl, og han har en fortid i swingerklub.

Hannen i foretagendet er stærkt tilfreds, og det lod det da også til, at Zenia Lund var, da hun dagen efter eskapaderne hyldede ham for at have givet den max gas.

Det er dog ikke hele sandheden, seerne får at se.

- Jeg var så flov over ham bagefter og dagene efter generelt. Det skulle ikke være sket efter den trekant, siger Zenia Lund nu til SE og HØR.

Der er særligt to grunde til, at Zenia Lund fortryder at have hygget sig godt og grundigt med den nordjyske swinger.

- Han er ikke lige min type. Så det er både på grund af timingen og ham. Han er bare meget håndværkeragtig, lyder det.

Efter optagelserne fandt sted, fik Zenia Lund en særlig aftale i stand med Viaplay. Hun græmmede sig nemlig så meget over episoden, at hun bad om at få lov at se det, inden det blev vist på tv. Noget, deltagerne ellers aldrig får lov til.

- Jeg var så nervøs for det klip, så jeg har set det for en måned siden. De har heldigvis ikke taget noget med, hvor vi boller, fortæller hun.

Det har noget at gøre med "lagen-finten". Læs mere om den her - hvor du også får Mathias Rubis udlægning af den for ham succesfulde omgang sex.

Zenia Lund har sex flere gange på "Paradise Hotel". Hun fortryder dog seancen med Mathias Rubi.
Zenia Lund har sex flere gange på "Paradise Hotel". Hun fortryder dog seancen med Mathias Rubi.
 Foto: Martin Høien, Mikael Rieck

Zenia Lund indrømmer da også, at selv om hun ikke mener, det skulle være sket, så var det den bedste, hun havde fået.

- Han talte meget om, at han havde været swinger. Og jeg kunne godt mærke, at han havde lidt erfaring. Jeg kan sige: Det gik ikke stille for sig. Men det var ikke med heldigvis. Det skulle nok ikke være sket. Jeg fortryder det, fordi det var dårlig timing.

Sponsoreret indhold