Paradise Hotel4. februar 2023

Fik kæmpe chok: “Paradise”-deltagere måtte ikke høre om Sidney Lees død

De to “Paradise”-vindere, Freya Sollid og Methea Baltzer, afslører, at de ikke måtte vide noget som helst om realitylegenden Sidney Lees død under optagelserne i Mexico
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Midt under optagelserne til anden sæson af "Paradise", gik Sidney Lee bort.
 Video: Aller TV

Den 16. maj 2022 mistede dansk reality en af de største stjerner. Sidney Lee, med det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, gik nemlig bort i en alder af 43 år.

Det pludselige og alt for tidlige dødsfald fandt sted, mens optagelser til anden sæson af “Paradise” var i fuld gang. Men deltagerne måtte således ikke få at vide, hvad der foregik ude i den vide verden.

– Han døde, mens vi var i Mexico – der var en fra produktionen, der fik nævnt det til os, forklarer den ene halvdel af vinderduoen fra anden sæson af “Paradise”, Freya, da hun og Methea gæster SE og HØRS “Sladderministeriet”.

Der er ingen tvivl om, at nyheden om Sidney Lees alt for tidlige død kom som et chok for "Paradise"-deltagerne.
Der er ingen tvivl om, at nyheden om Sidney Lees alt for tidlige død kom som et chok for "Paradise"-deltagerne.
 Foto: Kaspar Wenstrup

De to paradisoer, og resten af holdet i de luksuriøse omgivelser i Mexico, var således tydeligt mærkede af den triste nyhed, som de først fik for alvor fik indblik i efter optagelserne.

Hele Danmarks realitylegendes død var dog ikke den eneste nyhed, som “Paradise”-deltagerne ikke måtte få kendskab til.

Freya og Methea fortæller blandt andet, hvordan både krigen i Ukraine og Fie Lausens fødsel fandt sted, mens de i Mexico kæmpede om den eftertragtede vindertitel og den store pengepræmie på 500.000 kroner.

Hør Freya og Methea fortælle i videoen øverst i artiklen.

Du kan se hele episode 14 af "Sladderministeriet" med de to “Paradise”-vindere videoen her:

Hør også hele udsendelsen som podcast her (eller der, hvor du lytter til podcast).

Sponsoreret indhold