Én paradiso afgør det hele: Her er vinderne af "Paradise Hotel" sæson 18
Efter mange ugers drama, taktik og sex i bedste ”Paradise”-stil er det hele ved at være slut.
I går blev det afsløret, at Camilla og Lasse samt David og Sille alle var i finalen.
Men nu er vinderne fundet.
Juryen, der består af tidligere deltagere fra sæsonen, har besluttet, hvilket par der løber med den flotte vindertitel – og det er paradisoen Stine (som efter hjemkomsten fra Mexico har skiftet navn til Nora, red.), der skal afgøre det hele:
Artiklen fortsætter under billedet ...

Stine afgør, hvilket par der løber med den flotte vindertitel. Foto: NENT Group
- Det jeg vægter allerhøjest i min beslutning, det er helt sikkert, hvordan de to par har spillet deres spil herinde. Det er hverken venskaber eller andet, lyder det fra Stine, som således i går måtte forlade hotellet til fordel for Camilla og Lasse.
- Det vigtigste er, hvordan man har spillet spillet.
Og det bliver da også Stine, der således skal afgøre, hvilket par der kan kalde sig vindere af ”Paradise Hotel” sæson 18.
Og valget falder på det nu tidligere kærestepar Sille og David:
- Jeg synes, David er den mest værdige dreng af alle, der er herinde. Og Sille har også spillet det her spil rigtig godt på samme måde, som jeg selv har spillet.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er selvsagt et sæt glade paradisoer, der vinder "Paradise Hotel". Foto: NENT Group
I går afslørede de to paradisoer, der siden begyndelsen af denne sæsons ”Paradise Hotel” har haft et særdeles godt øje til hinanden, at de var gået hver til sit og således ikke længere er kærester.
I morgen vil det vise sig, om de kan stole på hinanden i den famøse troskabstest.
Se videoen, hvor Sille og David vinder ”Paradise Hotel” sæson 18. nedenfor.
Du kan se det nyeste afsnit af ”Paradise Hotel” på Viaplay nu.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree