Død eller levende? "Paradise"-deltagere i vild forvirring
Sæsonen lagde hårdt ud med en gevaldig twist, da de nyudklækkede paradisoer allerede i første afsnit af realityprogrammet tjekkede ind på resortet som døde.
Til en begyndelse skulle deltagerne blive enige om, hvem der skulle bære henholdsvis en livs- og dødsmaske. Og således herefter en efter en vækkes til live.
Sidenhen har flere deltagere pyntet deres gravsten, og der er blevet lavet offerposer. Og i denne uge bliver trofaste “Paradise” således klogere på, hvad der nærmere skal ske.
Nedim, Nina og Lukas er døde og har taget hver deres gravsten med sig ned på deres respektive værelser. Herefter bliver de andre deltagere, som er levende, af “Paradise”-vært Olivia Salo bedt om at aflevere en offergave hos den deltager, de gerne vil hylde og samtidig ønsker at vække til live.
Særligt de udsatte deltagere med gravstenene er forvirrede over, hvad der skal ske og forsøger således febrilsk at regne ud, hvilke “Paradise”-kammerater de kan regne med.

- Jeg ryster i hele kroppen, jeg kan slet ikke tænke klart. Jeg ved ikke, hvem jeg helt 100 procent kan regne med, lyder det fra alderspræsidenten i “Paradise”-flokken, 28-årige Nina, der tydeligvis er nervøs for sin fremtid i Mexico.
Se videoen, hvor paradiserne får besked på at hylde en “Paradise”-kollega med en offergave, øverst i artiklen.