Paradise Hotel3. december 2022

Det så du ikke på tv: “Paradise”-Belo taler ud om exit

Ifølge Belo, der i sidste uge måtte forlade paradiset i Mexico, får seerne ikke det fulde indblik i, hvorfor han skal hjem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ifølge Belo er der en helt særlig årsag til, at han skulle forlade resortet i Mexico.
 Video: Jesper Sunesen, Journalist: Nicklas Lagerstorff

Konkurrencen om den flotte “Paradise”-vindertitel og den store pengepræmie på intet mindre end 500.000 kroner er i den grad i gang.

For paradisoen Belo blev det dog et kort visit på resortet i Mexico, og i sidste uge måtte han således forlade de luksuriøse omgivelser, da Nina valgte et partnerskab med Freya – og altså derved satte Belo på et fly direkte hjem til Danmark.

Trods diverse dilemmaer forud for partnerceremonien blev det for seerne ganske tydeligt, at flere ønskede Belo ude af resortet. Og desværre for Belo lykkedes paradiso-kollegaernes plan.

– Der er meget, man ikke ser på tv. Man ser ikke, hvorfor jeg er så udsat, som jeg er, fortæller Belo om årsagen til sit exit, da han og “Paradise”-kollegaen Freya gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”.

Paradisoerne Freya og Belo gæstede denne uges "Sladderministeriet".
Paradisoerne Freya og Belo gæstede denne uges "Sladderministeriet".
 Foto: Jesper Sunesen

– Det er jeg, fordi jeg tør at sige fra – jeg tør at være mig selv. Jeg tør at give mig selv 100 procent, forklarer Belo videre og uddyber, at de andre paradiser på resortet ofte var mere “indelukkede”.

Samtidig anklager den nu tidligere “Paradise”-deltager mange for blot at være nogle medløbere, som blot gjorde, hvad en enkelt paradiso befalede.

Se videoen i toppen af artiklen, hvor Belo sætter ord på sit exit og desuden afslører, hvilken “Paradise”-deltager, der, ifølge Belo, styrer hele spillet.

Vil du se hele episode 9 af "Sladderministeriet" med Belo og Freya fra "Paradise"? Så kig her:

Du kan også høre hele afsnittet som podcast her:

Sponsoreret indhold