Paradise Hotel11. juni 2022

Det så du ikke på tv: "Paradise"-Sejr afslører flere kys

Tingene er ikke altid, som de giver sig ud for at være. Og det gælder naturligvis også, når “Paradise” ruller over skærmen
Umiddelbart bliver der kysset væsentligt mere på resortet, end "Paradise"-seerne er klar over.
Umiddelbart bliver der kysset væsentligt mere på resortet, end "Paradise"-seerne er klar over.
 Foto: Søren Jul Lamberth

I sidste uge blev Melichiyas “Paradise”-skæbne afgjort, og hun var således den anden paradiso i rækken, der måtte gøre brug af sin returbillet hjem til Danmark og forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico.

Inden da nåede hun dog både at kysse og have sex med charmøren Sejr. Og selv om Melichiya over for SE og HØR har indrømmet, at hun muligvis blev lidt “småforelsket” i sin “Paradise”-flirt, så var det, som om det ikke var gengældt.

Umiddelbart efter Melichiyas exit var trofaste “Paradise”-seere nemlig vidner til, at Sejr straks kastede sig over mundvandsbytteri med Louise Hjort.

Og så alligevel ikke.

For noget tyder på, at det i virkeligheden slet ikke var sådan, det hele gik til. Ifølge Sejr var det nemlig ikke det første kys mellem ham og Louise:

– Jeg kyssede også med Louise inden (inden Melichiyas exit, red.). Og det var Melichiya også helt med på, forklarer Sejr til SE og HØR og uddyber, at han i virkeligheden mener, det er ærgerligt, at de mange kys er klippet ud, fordi det eller passer godt til det nye “Paradise”-format.

– Det er i det nye “Paradise’” ånd, at man godt kan gå og kysse med flere, uden der er nogle, der skal være jaloux over det, forklarer paradisoen.

Nu kender jeg jo Sejr, og jeg vidste allerede derinde, at han var lidt af en player.

– Melichiya

Selv om hele kyssemiseren ifølge Sejr generelt ikke er et problem på resortet, og alt umiddelbart er fryd og gammen, så er det alligevel, som om Melichiya havde ønsket sig det anderledes:

– Jeg vil da godt erkende, at jeg blev lidt småforelsket i Sejr i Mexico – og lidt forblændet af hans charme, indrømmede hun tidligere på ugen over for SE og HØR.

– Men det var jo egentlig bare hygge, selv om man havde en lille drøm indeni om, at det sikkert kunne være blevet til et eller andet hyggeligt.

Alligevel var Melichiya ikke overrasket over Sejrs kys med andre paradisoer:

– Nu kender jeg jo Sejr, og jeg vidste allerede derinde, at han var lidt af en player.

Noget, som Sejr dog på ingen måde mener, han er. Og i så fald er han således i hvert fald en sød en af slagsen.

Læs, hvad Sejr mener om sin player-titel i artiklen nedenfor.

Sponsoreret indhold