Paradise Hotel4. februar 2020

Derfor valgte Julie at smide Casper ud af "Paradise Hotel"

Hotellets alfahan blev sendt hjem fra "Paradise Hotel" hertil aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-04_kl._20.08.45.png
 Foto: Nent Group

De to bedste venner, Daniel og Casper, endte med at stå bagved Julie, da der hertil aften var parceremoni på "Paradise Hotel".

Det blev et farvel til Casper, da Julie valgte at sende ham hjem.

Et valg, der var ganske lige til, hvis man spørger Julie.

- Det gav ikke nogen mening for mig at vælge Casper, fordi Daniel og jeg havde stået sammen før. Jeg stolede også mere på Daniel, fortæller Julie til SE og HØR.

Samtidig følte hun, at Daniel passede bedre ind sammen med de andre gæster på hotellet i Mexico.

- Jeg følte, at Daniel havde et bedre flow med gæsterne generelt inde på hotellet. Jeg følte, at han er en mand, der står ved sit ord.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_043_2sl7416.jpg.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Casper "Balo" måtte forlade "Paradise Hotel" hertil aften. (Foto: Søren Lamberth)

For Casper var det en tårevædet at gense sit exit fra hotellet.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke fældede en tåre, fortæller han, da SE og HØR fanger ham over telefonen.

- Der var ingen muligheder. Jeg vendte alt med alle og alle muligheder, siger Casper og fortsætter:

- Jeg kunne ikke gøre noget anderledes.

Casper kan da også godt se, hvorfor det i sidste ende endte med at være ham, der skulle forlade hotellet.

- Daniel og jeg har snakket om, at vores gode venskab er det, der ødelægger det for mig. Jeg kunne have spillet med Türker, men jeg kunne simpelthen ikke gøre noget ved det her venskab.

- Det er jo hotellet, der vælger de ting, der skal ske, og det udspillede det sig bare uheldigt min vej mange gange på kort tid.

For den unge jyde er sket dog sket, og han ser tilbage på oplevelsen i "Paradise Hotel" med gode minder.

- Der er no hard feelings. Jeg har Daniel. Jeg har fået en kæreste. Så jeg har det fint nok, som det har udspillet sig, fortæller han.

Sponsoreret indhold