Paradise Hotel21. januar 2023

Derfor gik det galt: "Paradise"-Miranda afslører årsag til brud

Den nyudklækkede paradisos kæreste var ikke umiddelbart vild med at se hende på skærmen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Missede du den røde løber fra den 10. udgave af Reality Awards? Se med her og få et kort overblik over, hvordan showet blev kickstartet med manér.
 Video: Aller TV

Meget er ændret i det nye “Paradise”-format, og én af tingene er, at det er tilladt for deltagerne at være med i programmet, selv om de har en kæreste.

I anden sæson af “Paradise”, som netop nu er aktuel, er Miranda den eneste, der tjekker ind på resortet i Mexico og har en kæreste hjemme i Danmark. Nu er forholdet imidlertid brast.

For efter hjemkomsten fra de luksuriøse omgivelser i Mexico gik det galt mellem hende og kæresten gennem otte år.

Mirandas nu ekskæreste var nemlig ikke vild med at se hende i realityhittet:

– Jeg tror bare ikke, han er glad for alt det her med “Paradise” og reality, afslører Miranda overfor SE og HØR på den røde løber forud for årets Reality Awards.

Miranda (th) sammen med "Paradise"-kollegaen Sophie til Reality Awards.
Miranda (th) sammen med "Paradise"-kollegaen Sophie til Reality Awards.
 Foto: Lars H. Laursen

– Jeg tror han blev lidt jaloux, og han har hentydet til, at vi har forskellige værdier i livet. Jeg er ret ligeglad med, hvad andre tænker om mig, forklarer Miranda og tilføjer, at hendes nu ekskæreste ikke er ovenud begejstret for den opmærksomhed, der kan følge med livet som realitystjerne.

Miranda var ikke ligefrem forberedt på, at forholdet mellem de to pludselig skulle få en ende:

– Det kommer totalt bag på mig, lyder det videre fra Miranda som uddyber, at hendes kæreste, der således ikke umiddelbart er vild med reality, jo udmærket var klar over, at hun skulle af sted på optagelser i Mexico.

– Han blev ret jaloux, da det hele kom i fjernsynet, og han så nogle klip, han ikke var så glad for, forklarer hun og understreger, at hun dog ikke mener, hun har gjort noget forkert.

Heldigvis har paradisoen det fint med sin forholdsvis nye tilværelse som single:

– Jeg har det så fint, og jeg tror også, der kommer noget godt ud af det på en eller andet måde.

Sponsoreret indhold