Paradise Hotel16. august 2022

Corona skyld i kæmpe "Paradise"-twist: Finaleugen bliver HELT anderledes

Den stadigt verserende pandemi breder sig så småt på ”Paradise”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Finaleugen på "Paradise" bliver langt fra som planlagt.
 Video: NENT Group

Den smitsomme coronavirus indtog i sidste uge ”Paradise”. Og det betød, at det således ikke kun var Zilas og Sidsel, der blev testet positive – også Louise blev ramt af virussen.

Konsekvensen er nu, at de tre smittede skal isolere sig helt og aldeles fra deres ”Paradise”-kollegaer på et af resortets luksuriøse værelser. Naturligvis for at undgå yderligere smitte blandt deltagerne.

Udfordringen er dog, at denne uges ”Paradise” er den længe ventede finaleuge. Og isolationen af de tre paradisoer betyder ret så store ændringer i Mexico.

På nuværende tidspunkt er der ni deltagere tilbage, som således skal fordeles i tre lige store grupper. Zilas, Louise og Sidsel er allerede en gruppe, og nu skal de resterende seks fordeles.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/2022-05-25/paradise-2022-pressedag-sh-001-20may22_1sl3522.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Den melding skal den ene halvdel af værtsduoen, Olivia Salo, overbringe til de spændte deltagere, der alle kan skimte den store pengepræmie på intet mindre end 500.000 kroner.

- Denne gang skyder vi finaleugen i gang på en meget, meget anderledes måde.

- Zilas, Louise og Sidsel er alle sammen testet positive for corona, lyder det videre fra ”Paradise”-værten, inden hun løfter sløret for den ændring, som kommer til at få gevaldig betydning for de nyudklækkede paradisoer.

Se, hvordan fordelingen af grupperne foregår, i videoen øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af "Paradise" tirsdag, onsdag og torsdag på Viaplay.

Sponsoreret indhold