Paradise Hotel24. maj 2019

Cecilie smidt ud af "Paradise" igen: Det gjorde ondt

Cecilie Digemose fik ikke lang tid på hotellet, efter hun i tirsdags vendte tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181011_wen_-_cecilie_digemose_5.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det blev en kort fornøjelse for Cecilie Digemose, der her til aften blev sendt hjem fra "Paradise Hotel".

Det var anden gang, at hun måtte se hele hotellet gå imod hende og sende hende til tælling.

- Det er meganederen at blive smidt ud til denne her parceremoni. Jeg kunne godt have gjort nogle ting anderledes. Men jeg vidste, at jeg kunne se mig selv i øjnene, når jeg kom hjem, fortæller Cecilie til SE og HØR.

I aftenens afsnit ser man, hvordan det er samtlige gæster på hotellet, der beslutter, at det er Cecilie, der skal forlade hotellet. Noget der i den grad har overrasket den blonde sjællænder.

- Jeg blev overrasket over, at det var alle, der var med på den plan. Det var ikke det, som jeg havde håbet på, men det er så det, der er sket, fortæller hun.

- Det er overhovedet ikke en særligt fed følelse at se, at det var alle, der var med på den. Det gjorde ondt, men på den gode side syntes de jo, at jeg var en for stor trussel. Jeg vidste, at det ikke var personligt.

I dag har Cecilie det godt med de deltagere, der var med til at smide hende ud, men der var specielt en ting, der ærgrer hende.

- Jeg har det fint med de andre deltagere i dag, der er no hard feelings, jeg kan godt se forskel på fiktion og virkelighed. Selvfølgelig er det ærgerligt, at jeg ikke nåede at være med i Miss Paradise, fortæller Cecilie.

- Det blev jeg sgu lidt ked af det over, der er jo ikke så meget at gøre ved det nu.

Den årlige Miss Paradise-konkurrence løber af stablen i næste uge, og den får Cecilie altså ikke lov til at være en del af.

Du kan se øjeblikket, hvor Cecilie bliver smidt ud af hotellet, herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Paradise Hotel" bliver sendt tirsdag-torsdag på TV3.

Sponsoreret indhold