Anna reddet på målstregen: Det var helt psyko

Onsdagens parceremoni var tæt på at blive endestationen for Anna Seneca, da Türker Alici valgte et smide hende ud fra "Paradise Hotel".
Heldigvis for Anna blev hun reddet på målstregen.
Christoffer valgte nemlig at trække sig fra programmet, og dermed fik Anna lov til at blive.
Inden da havde Rikke Gøransson og produktionen dog trukket Anna igennem den helt store tudetur.
- Det var en forfærdelig oplevelse. På de minutter det foregår, går jeg igennem hele føleleseregistret. Jeg er ulykkelig, fordi jeg er på vej ud af hotellet, så bliver jeg lykkelig, fordi jeg ikke skal forlade det alligevel, fortæller Anna til SE og HØR og fortsætter:
- Og jeg er så stadig vred på Türker.
At Türker ville sende hende ud af hotellet, havde hun dog ikke set komme.
- Det er helt psyko. Op til parceremonien har jeg hele tiden haft mine issues omkring Türker og Sarah, og var sådan lidt skeptisk om, hvad der skete med dem, fortæller Anna og fortsætter:
- Fordi jeg var så tæt med Freja, og jeg havde det med Casper, så stolede jeg på det, de sagde. Så jeg blev nødt til at pakke mine issues væk. Så jeg havde overhovedet ikke set det komme.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anna Seneca var tæt på at ryge ud af "Paradise Hotel". (Foto: Søren Lamberth)
Da Rikke fortalte, at Anna fik lov til at blive, gik der dog et stykke tid, inden hun rigtigt fattede det.
- Da jeg endelig opfattede, at jeg måtte blive, så var det eneste jeg kunne fokusere på: ”Fuck dig Türker”, siger Anna og fortsætter:
- Der tænkte jeg, nu skal han bare have igen gange 1000. Det eneste projekt jeg havde derefter det var hævn.
Du kan se klippet, hvor Anna bliver reddet på målstregen, herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree