Anna afslører: Sådan blev hun og Oliver kærester

For første gang i flere år har vi en sæson af "Paradise Hotel", som er fyldt med drama, men der er heldigvis også masser af kærlighed i form af Anna Seneca og Oliver Erngart.
Kæresteparret bor sammen, og det er tydeligt for enhver, at de veltrænede turtelduer er meget forelskede i hinanden.
Anna og Oliver er endnu ikke begyndt at have et godt øje til hinanden på "Paradise Hotel", hvor Anna stadig fjoller rundt med Casper. Den romance er dog for længst død.
Herhjemme bor "Love Island"-vinderen og den veldrejede brunette sammen og har store planer for fremtiden.
I det nye afsnit af "Mit Paradisoliv" er der endnu mere romantik i luften. Her afslører Anna nemlig, hvordan hun og Oliver blev kærester.
Artiklen fortsætter under billedet...

Anna og Oliver er et af de hotteste par i reality-verden lige nu (Foto: Søren Lamberth)
- Vi lå bare derhjemme, også sagde han ”nu kalder jeg dig jo for min kæreste, men vil du egentlig være min kæreste?”, fortæller Anna til "Paradise"-veninden Julie Bischoff.
De to piger har noget til fælles, når det kommer til Oliver. De har nemlig begge knaldet den lyshårede Hercules-lookalike.
- Julie og jeg er sgu pik-pals. Hvis vi var drenge, havde vi været hulbrødre. Vi har begge to været sammen med Oliver, men det er mig, der har vundet ham, griner Anna.
Selv om Julie altså også har dyrket lagengymnastik med Annas kæreste, så er de to tv-veninder stadig tætte. Og efter den afsløring er det selvfølgelig igen til at snakke om Oliver.
- Det går rigtig godt mellem Oliver og jeg. Vi nyder begge kærestestatussen, synes jeg, fortæller fitness-godten.
Du kan allerede nu se det nyeste afsnit af "Mit Paradisoliv" på Viaplay og Viafree.
Se hele klippet her:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree