Afsløring: Fie Laursens bror med i Paradise Hotel 2017

Foto: Peter Grosen
Søsteren Fie Laursen har ikke været fremme med gode råd ud over, at Boris Laursen ikke skal stole på nogen
Han er vant til at høre om sin berømte søster Fie Laursen, men 21-årige Boris Laursen mener nok, han kan klare sig selv i Paradise Hotel 2017, der netop er begyndt optagelserne i Mexico.
- Min søster har ikke givet mig nogle gode råd ud over, at jeg ikke skal stole på nogen, fortæller Boris og beskriver søskendeforholdet som meget tæt.
- I ni år troede min søster, vi var tvillinger. Hun græd, da hun opdagede sandheden, griner han under Mexicos bagende sol.
Boris håber, at Paradise Hotel 2017 vil åbne døre for ham til det, han allerhelst vil, - nemlig skuespil og modelarbejde.
Og han tror på succes i realityprogrammet.
- Jeg er imødekommende, smilende og selvsikker, mener han, og vil ikke afvise sex på hotellet.
- Man glemmer hurtigt de mange kameraer, forklarer han – og tænder på "naboens datter fra Hellerup".
Se galleri med deltagerne i Paradise Hotel 2017:
Deltagerne i Paradise Hotel 2017, 19. november 2016

Simone Nielsen – Slagelse
20-årige Simone er omsorgsfuld og ansvarlig.
Hun er ikke bange for at knokle, og passer hjemme i Danmark hele tre jobs. Hun arbejder nemlig på et center for demente, som bartender og som model.
Simone ser måske uskyldig ud, men hun er ikke bange for at bide fra sig.
Fun fact: Hun kom blandt de sidste 30 ved sidste års ”Miss Danmark”-konkurrence.

Shanne Vega – Amager
De columbianske aner gør Shanne til årets eksotiske pust i ”Paradise Hotel”.
Hun er en partypige, der gerne starter festen op. Desuden elsker den 18-årige Amager-pige at være i fokus.
Fun fact: Hun har tidligere haft hovedrollen i TV-serien ”Shanne og veninderne”, der blev sendt på DR Ramasjang.

Nanna Knudsen – Vrå
Smilende, naturlig og fornuftig er tre ord, der beskriver 21-årige Nanna.
Hun er blogger med fokus på mode og make-up, og så er hun da også lige blevet kåret som ugens Instababe af M!.
Fun fact: Hun brugte et sabbatår efter gymnasiet på at rejse til Afrika.

Jonas Ptak – Kommer fra Brøndby
Her kommer en 26-årig gut med selvtilliden i orden. Han er ikke bange for janteloven og for at rose sig selv.
Brøndbydrengen er rigtig god til at sno folk om sin lillefinger.
Fun fact: Han er DJ.

Lenny Christensen – Rødovre
Han er indtil videre alderspræsidenten i årets ”Paradise Hotel”. Han er en charmerende drengerøv med tatoveringer og et bad boy-agtigt look.
30-årige Lenny får tingene gjort, og tidligere i år reddede han sammen med en af sine venner en anden mands liv.
Fun fact: Går i kirke for at finde ro.

Maja Larsen – Varde
Her kommer indbegrebet af en Paradise-babe. Hun har blond hår og en slank krop.
19-årige Maja er en feminin pige, der trods sit spinkle ydre fylder meget i et rum. Hun er nemlig både sød og snaksaglig.
Fun fact: Er Maja først på dansegulvet, så er det svært at få hende af væk fra det igen.

Christian Stampe – Kommer fra Kongerslev
Han er en rigtig pigebedårer med selvtilliden på rette sted, og han kommer helt sikkert til at smelte et par pigehjerter på hotellet.
21-årige Christian er loyal, men samtidig er han vildt dårlig til at holde på hemmeligheder, og det kan kun blive en sjov kombination på hotellet.
Fun fact: Han har rengøringsvanvid og hader rod.

Boris Laursen – Kommer fra Jægerspris
Du kender ham måske allerede fra Instagram, hvor han har mere end 659.000 følgere.
21-årige Boris er veltrænet, selvsikker og udadvendt, og så elsker han at være i centrum.
Fun fact: Hans lillesøster er Fie Laursen.

Anders V. Sørensen – Kommer fra Aarhus
Denne 20-årige gut fra Aarhus er både charmerende og veltalende. Han har en medfødt empati, der helt sikkert vil få ham kendt som hotellets omsorgsfulde fyr.
Fun fact: Når Anders er færdig med ”Paradise Hotel”, så vil han måske studere jura.

Tanja Printz – Samsø
Her kommer en stilbevidst og selvsikker ung pige fra Samsø.
19-årige er både sjov og festlig, men man skal lige lære hende at kende, før hun rigtigt folder sig ud.
Fun fact: Tanja er kræsen. Også med mændene.