Paradise Hotel30. august 2022

Afsløring: DR-stjernen Frederikke Marciniak er med i ny sæson "Paradise"

Vi har fulgt Frederikke Marciniaks rejse til at blive "et helt menneske" på DRTV – og nu kan vi snart se hende i sæson 2 af "Paradise"
Frederikke Marciniak i "Et helt menneske".
Frederikke Marciniak i "Et helt menneske".
 Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen

Knap har vi overværet den afsluttende troskabsceremoni i første sæson af det nye "Paradise", før Viaplay løfter sløret for næste sæson. Ved et presseevent i dag er det blandt andet kommet frem, at vi blandt deltagerne i sæson to finder et velkendt ansigt: Frederikke Marciniak, som vi kender fra DR-serien "Et helt menneske".

I "Et helt menneske" ser vi Frederikke Marciniak, der er født i en drengekrop, kæmpe for at blive den version af sig selv, som hun føler sig som. Blandt andet er seerne med, da hun før en begynder at tage hormoner og får en kønsbekræftende operation, efter hun som 17-årig har opdaget, at hun er transkønnet.

Men nu skal vi altså se en helt anden side af Frederikke Marciniak, når hun i sæson 2 af "Paradise" skal danne alliancer, finde ud af, hvem hun kan stole på og kæmpe om at få en af de eftertragtede stole, så hun er sikret overlevelse i programmet ved den ugentlige partnerskabsceremoni.

Viaplay har endnu ikke afsløret premieredatoen for den kommende sæson.

Sponsoreret indhold