Reality18. maj 2024

”Paradise Hotel”-vært Olivia Salo afslører: Skal være mor

Når kalenderen viser sensommer kommer en lille realitybaby til verden
TVPRISEN 2024 i DR Koncerthus
Olivia Salo skal være mor for første gang.
 Foto: Mikeal Rieck

Den garvede tv-vært Rikke Gøransson har haft travlt med at dele gode nyheder på det sidste, da hun både venter sig en baby, og fredag afslørede, at hun er blevet forlovet.

Og det gider hendes prodigy, værtskollega Oliva Salo, tilsyneladende ikke stå i skyggen af.

Lørdag morgen er det i hvert fald hendes tur til at give sine Instagram-følgere en afsløring af de større.

Hun venter sig ligeledes et nyt familiemedlem, der kommer til verden hen mod efteråret.

- Vi kan tjekke et par milepæle af i 2024, men et sensommerbarn er ubetinget det vildeste og største nogensinde, skriver ”Paradise”-værten til en række billeder af en gravid mave.

Hemmelig kæreste

Det er ikke fordi, Salo har haft travlt med at vise sin kæresten – og den kommende far – frem i offentligheden.

I november forklarede hun til SE og HØR, at manden i hendes liv blandt andet var hemmelig grundet hans erhverv.

Hun ville dog gerne forklare, hvad hun faldt ved kæresten.

- Han er jyde! Jeg tror, jeg har brug for en rolig og rar sjæl, der kan få mig lidt ned, når jeg skejer lidt ud.

- Jeg tror, det er det perfekte match at finde en rolig mand, lød det fra "Paradise Hotel"-værten.

Helt hemmelig skal han dog ikke betegnes som, for lørdagens graviditetsnyhed er også delt på hans Instagram-profil, ligesom at han flere gange er blevet vist på billeder.

Den kommende far hedder Sofus og mødte sin kendte kæreste i 2022.

Sponsoreret indhold