Reality10. juni 2025

Paradise-eksers beskidte opgør fortsætter i retten: Sådan var Sille og Davids forhold

Da ekskæresterne sad ansigt til ansigt i retten sidste år, blev alle kortene lagt på bordet, og offentligheden fik indsigt i forholdet, der angiveligt bar præg af vold, løgne, stoffer og utroskab
Hør interviewet med Sille Nimholm, hvor hun sætter ord på retssagen ovenfor.
 Video: Kaspar Wenstrup/ Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Sille Nimholm begravet i retssag mod David Jarsbo: - Jeg fortryder intet

De fandt kærligheden – og sejren – i "Paradise Hotel" 2021, men kærligheden mellem Sille Nimholm og David Jarsbo varede ikke længe.

Det hele begyndte i Mexico, hvor David valgte at smide troskabskuglen og dermed sikre sig hele præmiesummen på 500.000 kroner – et træk, der sendte Sille hjem uden en krone. Alligevel lovede David efterfølgende, at hun skulle have halvdelen af gevinsten.

Men det skete aldrig.

Under retssagen i Aarhus i maj 2024 blev der ikke lagt fingre imellem, da både Sille og David lagde deres version af sandheden frem – og afsløringerne fløj i luften, mens de begge to kiggede stift på dommeren og værdigede ikke hinanden et blik.

Her kom det frem, at forholdet ifølge parterne selv og vidner, havde været præget af både vold, utroskab, løgne og stofmisbrug.

Udadreagerende og voldelig

Begge anklagede hinanden for at være den giftige part i forholdet.

Vidner fra begge sider blev kaldt ind, heriblandt Davids egen mor, som under sin forklaring brød grædende sammen i retten.

Hun forklarede, at hun ikke havde følt sig tryg ved sønnens forhold til Sille og hævdede, at Sille angiveligt havde været udadreagerende over for hende personligt – blandt andet ved at kalde hende "en dårlig mor".

Ifølge David selv havde forholdet været kontrollerende og præget af psykisk vold fra Silles side – og påstod også, at hun havde slået ham under et skænderi.

Hverken Silles mor eller veninde, der ligeledes var til stede i retten, kunne erindre at have været vidne til voldelige episoder mellem parret.

Smittet med gonorré

Sille havde da også sin egen version.

Hun hævdede i retten, at David var hende utro under deres forhold – og at hun kort efter bruddet testede positiv for gonorré.

Ifølge Sille, havde han også svært ved at holde sig fra stoffer. Det har hun også tidligere sagt til medierne, og det er de påstande som Davids advokat har nedlagt injurier mod - beskyldninger om utroskab, misbrug af stoffer og andre tilnærmelser.

David nægtede alle beskyldninger om utroskab og afviste at kommentere på anklager om stofmisbrug.

Stor forvirring om pengene

Da dommen faldt sidste sommer, blev det til en delt sejr – dog med mest held til Sille.

Retten dømte David til at betale hende 107.500 kroner samt sagens omkostninger på godt 48.000 kroner. Omvendt fik David medhold i sin injuriesag i mindre omfang og blev tilkendt 20.000 kroner fra Sille.

I retten sidste år kom det frem, at David har betalt 244.000 kroner tilbage i skat af de 500.000 kroner, han vandt i "Paradise Hotel" - det betyder, at han nu har 256.000 kroner tilbage.

Sille Nimholm krævede 250.000 kroner af David Jarsbo, hvilket altså knap og nap er det David har stående på sin konto nu.

Realitydeltageren forklarede i retten sidste år, at hun ikke er bevidst om beløbet efter skat, men at aftalen var, at hun skulle have halvdelen af de 500.000 kroner.

David valgte i samråd med sin advokat at anke sagen – og nu skal de tidligere reality-kærester igen mødes i retten, denne gang i Vestre Landsret i Viborg.

Sponsoreret indhold