Paradise-Caroline: Jeg vil file ært mens du brummer

Foto: TV3

I aften er Caroline Petersen endnu engang klar med fantastiske kommentarer, når TV3 sender "Dagens Mand".

Den ene af aftenens singlemænd er nordmanden Marius, der prøver at charmere pigerne med sin norske charme.

Marius er kok på Søllerød kro, og så kan han danse "Boogie Woogie".  

Den norske Marius falder da også lige i Paradisoen Carolines smag, og hun har noget af en invitation til nordmanden. 

- Altså jeg vil gerne file ært, mens du brummer med din norske accent, udbryder en ærlig Caroline. 

Og invitationen er næsten for meget for den ellers altid friske vært Mattias Hundebøll. 

- Det er den mest vanvittige invitation, jeg nogensinde har hørt i det her TV-studie, siger Hundebøll.

Også hovedpersonen Marius bliver noget mundlam over Carolines ærlighed.

Om Caroline får hevet den norske kok med på date, kan du se i aften, når TV3 sender "Dagens Mand" klokken 21. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close