Reality6. februar 2017

Paradise-Caroline: Jeg er fucking ligeglad med dem, der bare holder sig tilbage

Caroline Petersen vandt titlen som årets newcomer, og det forstår hun egentlig godt

Caroline Petersen, der har deltaget i både "Robinson Ekspeditionen" og "Paradise Hotel", vandt ved fredagens Reality Awards titlen som årets newcomer.

Og Caroline kan godt forstå, at hun har fået den. Hun giver nemlig alt af sig selv.

- Jeg er fucking glad for, at jeg har vundet. Prøv at høre her, jeg elsker reality, fortæller Caroline til SE og HØR.

Faktisk har Caroline altid set sig selv som en realityperson.

- Jeg har altid set mig selv i reality, og det kan godt være, at jeg lyder selvglad. Jeg har altid følt, at det er her, jeg hører til, fortæller Caroline.

Realitystjernen giver da heller ikke meget for de personer, der holder sig tilbage og ikke giver dem selv 100%.

- Jeg giver alt af mig selv, jeg er fucking ligeglad med dem der, der holder sig tilbage. Jeg er den eneste person i hele verden, der ikke holder sig tilbage, slutter Caroline.

Se alle billederne fra Reality Awards i galleriet herunder

Reality Awards 2017

Sponsoreret indhold