Reality6. januar 2023

"Paradise"-baby på vej: Lukas Tsatiris skal være far

Livet tager en markant drejning for "Paradise Hotel"-deltageren Lukas Tsatiris her i 2023. Paradisoen skal nemlig være far, afslører han over for SE og HØR
Lukas Tsatiris Paradise Hotel 2021
Det nye år byder også på en ny titel for Lukas Tsatiris, som skal være far.
 Foto: TV3

En ny og meget forpligtende titel kan "Paradise Hotel"-fyren Lukas Tsatiris føje til sit cv her i det nye år.

Aalborg-gutten skal nemlig være far. Det afslører han over for SE og HØR.

- Ja, det skal jeg, svarer Lukas fåmælt som altid, da han bliver spurgt, om han skal være far.

Sammen med kæresten Lea venter han sit første barn.

Paradisoens bedre halvdel er 12 uger henne, så om et halvt års tid får deres lille familie et nyt og meget vigtig medlem.

- Jeg er meget glad for det, og jeg glæder mig meget til at blive far, siger Lukas.

Nordjyden blev kendt, da han medvirkede i sæson 17 af "Paradise Hotel", hvor han nåede så langt, så han var en del af den bestemmende jury i finalen.

Siden da har Lukas ikke lavet andet tv og har trukket sig mere og mere fra reality-miljøet.

Sponsoreret indhold